Føljeskabets læseklub

“En velopdragen ung piges erindringer” er en medrivende og øjenåbnende, øm og vred selvbiografi af en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige litterære stemmer, Simone de Beauvoir.
“En velopdragen ung piges erindringer” er på en gang et intimt og eksistentielt portræt af, hvordan det er at vokse op i en borgerlig fransk familie og som ung pige gøre oprør mod de sociale konventioner for til sidst at bryde ud af de stramme bånd.
Simone de Beauvoir beskriver sit liv fra fødslen i 1908 til studentertiden på Sorbonne, hvor hun møder Jean-Paul Sartre og drives af en ukuelig frihedslængsel og eksistentielle og intellektuelle ambitioner.
“En velopdragen ung piges erindringer” er en klassiker inden for erindringslitteraturen og en fængslende fortælling om en ung, intellektuel piges udvikling fra at være dybt religiøs til at blive en af de mest frihedssøgende kvinder i sin generation.

I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomheds— økonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede.

I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid — et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens.

Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse.

Jack Gladney er leder af Institut for Hitlerstudier ved et universitet i en mindre amerikansk by. Her er hans kolleger for størstedelens vedkommende film— og mediegale newyorkere, der er kommet dertil for at studere trivialkulturen, læse tv-programmer og cornflakespakkernes tekster samt fordybe sig i den amerikanske magi og frygt. Privat lever Jack sammen med sin fjerde kone, Babette, og fire af deres sammenbragte børn i et forholdsvist almindeligt familieliv, omgivet af hvid støj fra radioudsendelser, sirener, mikrobølger, ultrasoniske apparater og fjernsynsmumlen.
En dag sker der et kemisk udslip i den lille by, og Jack udsættes i nogle minutter for giftskyens stråling. Efterfølgende undersøger lægerne ham for mulige følgevirkninger, men uden at interessere sig synderligt for patienten selv. Løbende udvikler det sig til en voldsom dødsangst hos Jack, der ikke kan se sin vej ud og derfor lægger en vanvittig plan.

Emily er nitten år gammel og gravid. Hun er tung og træt. Hendes småkriminelle kæreste, Pablo, tog afsted en aften og kommer nok ikke tilbage. I sundhedsplejerskens skema står der: ”Alene med barn”. Engang forlod Emilys far også hendes mor, som opfostrede Emily alene. Nu flytter moren ind hos Emily for at passe på hende. I supermarkedet, hvor hun arbejder, forsøger hendes chef at passe på hende. Det samme gør naboen, som Emily kalder præsten.
Romanens fortæller undersøger med et kritisk og ømt blik, hvordan Emily bliver betragtet gennem andres blikke — dem, der tror, de ved, hvem hun er, og hvordan hendes liv vil forme sig.

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.
Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.
”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse — og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.

''Rosarium'' er en vildtvoksende slægtsroman om en ung pige, som slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, der lever af lysnæring, og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Fortællingen strækker sig fra begyndelsen af det 20. århundrede til nutidens USA og videre ind i fremtiden.

Med sin på én gang realistiske og eventyrlige prosa skriver Charlotte Weitze om planter og forplantning og om at bære kimen til en livsform, hvor menneske og natur indgår i en mere organisk sammenhæng.

Ingen tvivl om at Vernon har kendt bedre dage. Efter i tyve år at have hævet og smækket metalgitteret til sin pladebutik i Paris må han nu én gang for alle dreje nøglen om. Han er nu halvgammel og ved ikke rigtigt noget — udover en masse om rock. Først og fremmest ved han ikke, hvordan han skal klare dagen og vejen. Han kan ikke betale sin husleje og sættes på gaden.

Uden hjem, uden familie, uden bånd driver han rundt i Paris’ gader. Aldrig før har han rigtig set på byen eller på dens indbyggere. Mens han klarer sig igennem fra dag til dag, fra ét midlertidigt opholdssted til et andet, begynder han at se på byen med nye øjne. Som en anden sonde registrerer han sine omgivelser uden at trække fra eller lægge til og giver et uafrysteligt billede af et samfund præget af egoisme og dybe uretfærdigheder, splittet af hadtale og resignation.

Men hverken forfatteren eller hendes hovedperson vil acceptere det som tingenes uafvendelige tilstand. Gennem hele bogen løber der en rød tråd af oprørstrang og vital modstand. Efter i årevis at have solgt bedaget musik til samlere begynder Vernon at mærke rocken bruse i sit blod.

Vinter er en roman om en dysfunktionel jul i en dysfunktionel familie i et dysfunktionelt England i en dysfunktionel verden.

Sophie Cleves er vor tids Ebenezer Scrooge. Sur og gammel bor hun i en kæmpe villa og er, som hendes søster, Iris, noterer sig, typen, der ikke har andet at servere til jul end valnødder og et halvt glas med glaserede kirsebær. Netop julen står for døren i hjemmet med de femten soveværelser, og aktivisten Iris er netop vendt hjem fra Grækenland, hvor hun har hjulpet migranter i land. Med sig har hun sønnen Alex, der ved et busstop samler den kroatiske student Lux op og betaler hende for at spille hans kæreste i helligdagene.

ALEX KING ER ADFÆRDSFORSKER.
Mens han holder et af sine populære foredrag for stenrige forretningsmænd, bliver en mand blandt publikum skudt og dør. Alex bliver ikke alene vidne, men også indblandet i politiets arbejde for at opklare dette og snart endnu et mord. Han kan benytte sin viden om personlighedstyper til at hjælpe politiet på rette spor.

Baseret på personlige oplevelser og et enestående kildemateriale viser den russisk-amerikanske journalist, hvordan “manden uden ansigt” skruppelløst har banet sig vej til magtens tinde.

I 1999 blev den forholdsvis ukendte Vladimir Putin premierminister og umiddelbart efter præsident i Rusland. Vesten var begejstret for det nye ansigt i Kreml, men gradvist overtog Putin kontrollen med medierne og hans politiske rivaler, og kritikere blev sendt i graven eller i eksil. I sin uatoriserede biografi over Vladimir Putin tegner den russisk-amerikanske journalist Masha Gessen et portræt af en magtsyg KGB-agent, som gennem manipulation og brutalitet har samlet al magt hos sig selv og afmonteret Ruslands skrøbelige demokrati.

Et hastigt glimt af den unge pige Macabéa på gaden i Rio de Janeiro er nok til at forfatteren Rodrigo S.M. bliver besat. Han kredser om hendes skikkelse og historie og forsøger at indfange og fortælle om hendes usynlige liv i den store millionby.

Med sin helt egen dragende skønhed, poesi og humor fortælles Macabéas historie — og historien om dens fortæller, som forsøger at berette hendes liv.

Kvinden Pandora forsøger i drømme at hævne en fortid med en dæmonisk mand, og samtidig bliver hun forladt af en anden mand. Hun skriver ensomhedens og tabets ritualer ned, forsøger at huske, forsøger at glemme, hun lægger planer og udtænker projekter, korresponderer, drømmer og diskuterer med sig selv, to veninder og en tredje mand. Indimellem taler et kor af børn.

Krisehæfterne er Ursula Andkjær Olsens første roman, en vild og knopskydende bog, en kærlighedsroman, en økonomiroman, en historie om at lukke op — for fortiden, hævnen, drømmene og fremtiden — som i bogens anden del spejler sig i et essay om de globale kriser og de helt lokale, om ensomhed, sorg og utopier.

Ursula K. Le Guins socialutopiske roman «De udstødte» sætter to vidt forskellige planeter op over for hinanden — den ene står for kapitalisme, profit og ulighed, mens den anden opererer med anarkisme, nøjsomhed og ansvar. På den måde udtrykker Ursula K. Le Guin evigtgyldige samfundsproblematikker på en sanselig såvel som konkret måde og stiller vores eget samfund i nådesløst klart lys.
Den amerikanske forfatter Ursula Kroeber Le Guin (f. 1929) har skrevet et væld af romaner, noveller og børnebøger, som ofte indeholder elementer af science fiction og fantasy. Der er dog en særlig dybde i Ursula K. le Guins værker, der ofte viser mødet mellem mennesket og Det Andet eller Det Fremmede. Hendes bøger beskæftiger sig med emner som seksualitet, religion, politik, miljø og etnografi.

Sui forlader sin mand uden helt at kunne forklare hvorfor. Da hun modtager et brev om, at hendes ukendte bedstefar har ladet hende arve en hytte på Citronbjerget, beslutter hun sig for at rejse fra Danmark til Korea. Selvom Sui har rødder i landet, er alt fremmed. Selv hytten føles ubekvem, da den tårnhøje bedstefar har dimensioneret den efter sin egen krop. Kan hun overhovedet spejle sig i ham, når han er død? Hvem er den mand, der opsøger hende og påstår, at de kender hinanden? Og hvorfor ligger der bittesmå påfuglevifter i tændstikæsker i køleskabet? Da hyttens gartner anklages for mordbrand, og hans datter forsvinder, suges Sui ind i et familiedrama, der forankrer hende på bjerget og sætter hendes skilsmisse i et andet lys.

Otte af landets største forfattere og formidlere er gået sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag om at skabe en helt ny antologi bestående af syv noveller og en illustreret historie, der hver især tager livtag med vor tids største udfordring: klimakrisen.

Få forfatternes bud på, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud, eller hvordan et dystopisk scenarie med stigende temperaturer påvirker mennesker på hele kloden. Klimaministeriets fagfolk har stillet deres viden til rådighed for at klæde forfatterne bedst muligt på, når de skildrer hver sit billede af vores liv under den grønne omstilling.

Hvad indebærer det at være menneske under klimakrisen, hvordan ændrer de grønne tiltag fremtidens samfund, og hvordan rummer ny teknologi potentielt løsningen på klimakrise? Tænk videre og lad dig inspirere til selv at engagere dig i klimakampen sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag.

Jonas Eika har udvalgt digte fra hele Ivan Malinowskis forfatterskab og komponeret en ny digtsamling, der rummer håb og hård protest. Udvalget viser både den engagerede, aktivistiske nerve i Malinowskis digte og hans optagethed af menneskets forhold til naturen.

Paris, en vinternat i 1983. Pigen er seksten år og faret vild i de ukendte gader. På en seddel har hun adressen på A, en tredive år ældre fotograf.
Næsten fire årtier senere, mens både hendes eget liv og verden udenfor krakelerer, prøver den voksne kvinde at forstå den unge pige, hun engang var.
Erindringsromanen "Pige, 1983" udspiller sig i Oslo, New York og Paris og er en genreoverskridende og besættende rejse gennem lag af minder og glemsel. Den norske forfatter Linn Ullmann udforsker på ny hukommelsens digteriske kraft i forsøget på at fortælle om det allermest hemmelige. Hun trækker linjer frem og tilbage i livsforløbet, linjer som også rækker helt tilbage til den vildfarne sekstenårige pige. En rå, nøgen og til tider brutal fortælling om magt og afmagt, lyst og skam, skønhed og glemsel.