Mørket

De havde opholdt sig i Island i over et år nu og var tydeligvis taknemmelige for at kunne komme til at tale med en fra politiet, som de åbenbart anså for at være en repræsentant for myndighederne.

hun var mere intelligent, samvittighedsfuld og erfaren

kunne ikke udholde tanken om at blive gammel alene.

Hulda ventede for at give plads til kvindens indrømmelse. Alligevel oplevede hun ikke den sædvanlige tilfredsstillelse ved at opklare en sag. Normalt fokuserede hun på at være dygtig til sit arbejde og var stolt af de vanskelige

byen, da det gik op for hende, at hun nok ikke burde køre med al den alkohol, hun stadig havde i kroppen. Det var mange år siden, at hun

Advokatens hus i den grønne forstad til Grafarvogur mindede Hulda en smule om hendes gamle hjem på Alftanes. Selv om kvarteret havde en

Huldas telefon ringede, stod hun ved pølseboden på Tryggvagata og fik sig en hurtig bid mad i aftensolen

Hulda var blevet siddende i cafeen, efter at Karen var gået, fordi hun følte sig godt flad. Hun havde

hun havde sagt farvel til Petur med et dydigt kys på kinden, gik Hulda tilbage til stuen for at generobre den gamle lænestol. Hun var

blev længere, men der var ikke nogen