Tag på en spændende rejse med Hanne til den franske Riviera! Hanne er modig, kvik og klar til eventyr. Nu har hun endelig ferie og er rejst alene til Frankrig for at besøge sin tante, der ejer et lille hotel tæt på Monte Carlo. Men hotellet er i forfald, og Hanne gør alt, hvad hun kan for at hjælpe sin tante.
Hanne-bøgerne er en sjov og spændende ungdomsserie om den unge pige Hanne og hendes rejseeventyr rundt omkring i Europa. Alle bøgerne kan læses selvstændigt.
Britta Munk er blot et af de mange pseudonymer, som den danske forfatter Bengt Janus Nielsen (1921–1988) skrev under. I dag huskes han især for sine spændende børne— og ungdomsbøger, herunder de verdensberømte Kim-bøger. Også Hanne-bøgerne hører til blandt hans mest kendte og læste værker.