Introduktion til Heideggers Væren og tid

Og samtidig er hver eneste forståelse indlejret i en historisk overlevering, der muliggør en ægte forståelse, frem for at den er forståelsens forhindring.

Hidtil har vi jo betragtet tilstedeværen i den gennemsnitlige dagligdagshed, i dens spredthed, optaget af alt mulig andet, og har fortolket denne optagethed som udtryk for en egentlig, om end fortrængt, varetagelse af dens egentlige væren.

For det tredje er tilstedeværen i den her betragtede modus, nemlig i sin gennemsnitlige dagligdagshed, altid optaget af konkrete gøremål.

Værensforståelsen skyldes tilstedeværens tidsforståelse – det er tidens tredimensionalitet, der kan spores i denne struktur.

Tilsvarende er forståelsen tilstedeværens i-verden-væren ud fra perspektivet eksistens og talen, Heideggers eksistentielle betegnelse for sproget, tilstedeværens i-verdenværen ud fra perspektivet hjemfaldelsen.

Kun fordi vi allerede forstår, er vi i stand til at give en udlægning eller fortolkning.66 Denne afgrænsning antyder, at vi også i tilfældet forståelsen skal opfatte dette begreb som tilstedeværens oprindelige måde at effektuere sin i-verden-væren på.

Befindlighed betegner dermed både vores stemthed i forhold til bestemte situationer, men også vores responderende indstilling over for det blotte faktum, at vi er og skal være til.

Vi kan ikke lade være med at være i en bestemt stemning eller et bestemt humør, ej heller er vi i stand til at vælge eller kontrollere vores stemning.

Den fænomenologiske prægning af verdensanalysen gør sig gældende, når Heidegger opsøger verden dér, hvor vi ‘først og fremmest og for det meste’ møder den: I vores gennemsnitlige dagligdag, hvor vi i konkrete situationer er optaget af livets små og store gøremål.

Med den eksistentielle (ontiske) dimension menes den konkrete praksis og desangående forhold (det fænomenale niveau, der analyseres), hvorimod den eksistentiale (ontologiske) dimension betegner vores fænomenologiske analyse og desangående begreber af den konkrete praksis og dens forhold (altså analyseniveauet).