I 1793 er rædselsregimet i Frankrig på sit højeste, og ingen kan vide sig sikker. Landets fjender samler sig faretruende langs landets grænser, men livet i den nyfødte republik er på mange måder mere skræmmende end alle Europas forenede monarkier.
Victor Hugos realistiske og bevægende roman “1793” viser os livet i Frankrig i netop dette år, som det så ud blandt den forpinte befolkning. Bogen viser, hvordan de politiske idealer om et lige og retfærdigt samfund, der startede revolutionen, blev ofret i den strøm af vanvid, der skyllede ind over det blødende Frankrig i 1790’erne.
Victor Hugo (1802–1885) var en fransk digter, romanforfatter og dramatiker. Mens resten af verden fejrer ham for de store romanværker “Klokkeren fra Notre Dame” (Notre-Dame de Paris) fra 1831 og “De elendige” (Les Miserables) fra 1862, er han i Frankrig primært kendt for sine digtsamlinger, fx “Les Contemplations” og «La Légende des siècles”.
Han producerede mere end 4.000 tegninger og kæmpede socialpolitiske kampe for eksempelvis afskaffelse af dødsstraffen. Hans sociale engagement afspejles også i hans værker, der berører de fleste af de politiske og sociale spørgsmål samt de kunstneriske tendenser i sin tid. Han er begravet i Panthéon i Paris og hyldet som en af Frankrigs allerstørste digtere overhovedet.
