”Kun ét havde de mange års storme ikke magtet at lægge øde i hende: det milde sind. Skønt øjnene ikke længere så helt godt, var der endnu en glans af mildhed i dem. Dog mest, når ungdommens lyse minder kom over hende, da kunne der over dem ligge som en sløret hinde, som hos to elskende, hvis hele væsens attrå er ømhed for hinanden.”
Gamle Sofie bor alene på landet i et hus, der er lige så nedslidt som hende selv. Ved midsommertid er det, som om noget vågner i hende. Mindet om Lars Forkarl, der lige siden deres dans på sankthansaften for årtier siden har brændt i hendes hjerte.
Peder Jensen Kjærgaards novelle om gamle Sofie tager os med tilbage til en svunden tid i Vendsyssel, hvor livet endnu blev levet, som det havde gjort i århundreder. Novellen udkom i Vendsyssel Tidende i 1920 og er Peder Jensen Kjærgaards debut som forfatter.
Peder Jensen Kjærgaard (1898–1959) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Han debuterede i 1929 med ”Fra ødemarkens rige”, og igennem sin karriere udgav han mange bøger og modtog flere prestigiøse legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat.
