Hør vinden synge

Hun var på ingen måde nogen skønhed. Eller nej, det er ikke fair at sige, at hun ikke var nogen skønhed. Det er mere korrekt at sige, at hun ikke var så smuk, som hun fortjente at være.

Men ligesom med gennemslagspapir, der forskubber sig, havde alt ændret sig og ville aldrig blive som før.

Under et interview spørger en journalist Heartfield: “I Deres romaner dør helten Waldo to gange på Mars og en gang på Venus. Er det ikke naturstridigt?”
Dertil svarede Heartfield: “Ved De, hvordan tiden bevæger sig i det kosmiske rum?”
“Næ,” svarede journalisten. “Men det er der jo ingen, der gør.”
“Er der nogen mening i at skrive en roman om noget, alle allerede ved?”