Nu gik hun fra ham. I sin ulyksalighed lænede hun sig ind imod ham, medens de sad i sporvognen. Han var ligegyldig. Hvad skulle det blive til med ham? Hvordan skulle det ende med ham? Hun kunne ikke tåle den, den tomme følelse af, hvad der skulle blive af ham. Han var så gal, så selvødelæggende og aldrig i fred med sig selv. Og hvor ville han nu gå hen? Og hvad brød han sig om, at han ødelagde hende? Han havde ingen religion; det, han følte, det følte han kun for nuets tilfredsstillelse, og ikke andet, og ikke dybere. Men hun ville vente og se, hvordan det gik ham. Når han havde fået nok af det, ville han vel give op og komme til hende.