Til forsvar for dyrene

Retfærdiggørelse af at udnytte dyrene: Religionerne og den vestlige filosofi

„Når ens hjerte oprigtigt er åbent for universel kommunikation, udelukkes ingen eller intet fra dette broderskab (…) Hjertet er enestående, og den elendighed, der får os til at mishandle et dyr, vil ikke være sen til at komme til udtryk i forholdet til andre mennesker. Al grusomhed mod et hvilket som helst væsen er det modsatte af menneskelig værdighed“

I et andet værk, Animal Gospel, tordner Linzey mod den menneskelige chauvinisme.
Så snart man begynder at udfordre den despotiske måde, vi behandler dyrene på – om det så er drab for sportens skyld, den brutale kommercielle udnyttelse eller (for nu at tage et nutidigt eksempel) den aldeles uanstændige behandling af tusinde af sæler, hvor man tager deres penis for at sælge den som afrodisiakum i Europa og Asien – så møder man gang på gang den menneskelige dogmatisme: Hvis det tjener menneskeheden, må det være rigtigt.69
For Linzey betyder det, at „dyrene ikke må opfattes som varer, ressourcer, instrumenter eller praktiske genstande, som står til rådighed for mennesket. Hvis mennesket gør sig til herre over skabelsen, så kan det kun være et herredømme, der består i at tjene. Man kan ikke beherske uden at tjene. Ifølge den teologiske doktrin for dyrerettigheder skal mennesket derfor være den tjenende art – den art, der har fået magten, muligheden og privilegiet til at tjene og endda ofre sig for de svageste lidende skabninger.“70

Den menneskelige krop) ligner ikke nogle af de andre dyr, som naturen har skabt til at leve af kød. Vi har ikke krumme næb, skarpe negle, spidse tænder, stærke maver eller den vildskab, det kræver at kunne fordøje enorme mængde af råt kød (…) Hvis du fastholder, at naturen har skabt dig til at være kødædende, så slå først selv dyret ihjel, helt selv, uden at bruge kniv eller hammer, men på samme måde som ulve, bjørne og løver, der slår det bytte ihjel, de har brug for. Gør det samme, dræb en okse med tænderne eller munden, dræb et vildsvin, flå et lam eller en hare med dine skarpe kløer, og spis den råt, som de dyr gør. (…) Kødet (…) er der ingen, som kan spise råt, vi koger det, steger det og lader tilberedning og krydderier forandre det, vi forklæder rædslen over mordet og snyder smagssansen, så den ikke i afsky skubber det væk, som er fremmed for den.62

Den hvide mand (…) har ingen ret i kraft af sin farve til at reducere den sorte mand til slave og tyrannisere ham (…) På samme måde har mennesker ingen naturlig ret til at mishandle eller pine et dyr66 (…) Om vi går på to ben eller fire poter, om vores hoved er vendt mod jorden eller løftet højt, om vi er hårløse eller har pels, om vi har en hale eller ej, horn eller ej, lange eller runde ører; om vi skryder som æsler, taler som mennesker, fløjter som fugle eller er stumme som fisk, så har naturen aldrig skabt disse forskelle som grundlag for tyranni og undertrykkelse.67

drejer sig altså ikke om udelukkende at tage sig af dyrene, men om også at tage sig af dyrene.
Det drejer sig heller ikke om at menneskeliggøre dyrene eller gøre mennesker mere dyriske, men om at forøge begges velbefindende.

MENNESKERS RET, DYRS PLIGT

Variationen af mentale evne

„Dyrene lider ikke, i hvert fald ikke på samme måde som os“

UDE AF ØJE, UDE AF SIND