Skytsenglen

Men skihuen fik ham til at tro, at der nok var tale om den samme mand, som havde begået et røveri i Hvidovre i august.

Hun spjættede, men smilede, da hun genkendte hans berøring.”

sneen, der faldt så roligt. Han mærkede mappen mod sit ene ben. Det eneste, han kunne se, var øjnene. De venlige, rolige øjne. Det eneste, han kunne høre, var stemmen. Den fredfyldte, faste stemme.
“Vi har en vigtig mission foran os,” sagde Nielsen, “en mission, som vil kræve store ofre.” Hardrup nikkede. Vinden tog fat i hans hår.
“Gud vil tale til os,” sagde Nielsen. Han løftede sine hænder, lagde dem over kors foran sit ansigt. Hardrup stirrede på de korslagte hænder og mærkede, at ha