«Maren Pe Svendsen var en skikkelig og pligttro kone af den gode, gamle slags, der ser op til manden og lader ham råde i alle ting. Sådan havde Maren gjort hele sit liv igennem urokkeligt og uden større begreb, først over for den mand, der satte hende i verden, og siden mod den, der tog hende til kone, og nu lå hun og skulde til at dø.»
Knud Hjortøs realistiske hjemstavnsskildring og portrætter af de mennesketyper, der befolker Danmarks små byer, kommer for alvor til sin ret i novellesamlingen “Indensogns og udensogns”. Med naturalisme såvel som satire rammer han igen og igen plet, så det næsten gør ondt i hjertet.
Den danske forfatter Knud Hjortø (1869–1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen “Syner” i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.
