da
Books
Nikolaj Stagis

Den autentiske virksomhed

Noma er blevet verdens bedste restaurant på bare fem år. LEGO var truet på livet, men er vendt til positiv udvikling og vækst. Hvad skyldes succesen, og hvordan lykkes det nogle virksomheder, at finde sig selv, bryde mainstream og ændre deres marked?

Autentisk organisatorisk identitet er et nyt strategisk ledelsesansvar. Ledere på alle niveauer skal fremover være i stand til at kortlægge, analysere og lede virksomhedens autenticitet, hvis de vil bevæge virksomheden fra krise til succes eller præge markedet. I stedet for at efterligne omverdenen, må virksomhederne se indad og tro på organisationens indre styrker som udgangspunkt for fremtidens udvikling.
Nikolaj Stagis har i Den autentiske virksomhed interviewet og udfordret topchefer, ejere og iscenesættere. For eksempel René Redzepi fra Restaurant Noma, der fortæller om jagten på den nordiske mad og rejsen fra outsider til at være verdens bedste kok. Vi oplever Alberto Alessi i sit designmuseum, som er forbeholdt medarbejdernes udviklingsmøder, og oplever, hvordan Jørgen Vig Knudstorp fra LEGO og Jan Ryde fra Hästens har skabt intern motivation og forløst virksomhedens potentiale ved at genopdage og rekonstruere virksomhedens autentiske identitet.

En bog til ledere i alle typer organisationer, som ønsker at forstå virksomhedens autentiske identitet for at finde organisationens indre potentialer til strategisk udvikling, organisatorisk forandring, markedsføring og kommunikation.

Del 1 beskriver den samfundsmæssige udvikling fra landbrugssamfundets knaphed til industrialiseringens overflod og nu til et samfund, hvor den primære drivkraft er at finde mening og formål. Autenticiteten er blevet en afgørende faktor for kunder og medarbejdere.

Del 2 viser, hvad organisatorisk autenticitet er. Vi aflæser virksomheders identitet på et øjeblik og danner os derefter forestillinger om, hvordan resten af virksomheden hænger sammen. Med inspiration fra filosofien, musikken og litteraturen, beskriver Stagis autenticitetens tre dimensioner: Den historiske autenticitet, den refleksive autenticitet og den ekspressive autenticitet.

Del 3 forklarer, hvordan virksomhedens autenticitet kan kortlægges. Hvordan indsamler lederen viden om den autentiske organisatoriske identitet gennem medarbejdere og kunders fortællinger? På jagten efter den autentiske identitet kommer vi gennem et dansk ministerium, møder LEGO-fans og følger Ducatis topchef gennem redningen af den italienske motorcykelfabrik.

Bogens sidste del inviterer til en rejse med en række danske og internationale topchefer, som på hver sin måde har fundet, forstået og ledt deres organisatoriske autenticitet.

Den autentiske virksomhed rummer en række modeller og værktøjer, som giver ledere nye vinkler på virksomhedens udvikling og tilbyder akademikere og studerende ny teoretisk inspiration.
485 бумажных страниц
Дата публикации оригинала
2012
Год выхода издания
2012
Издательство
Gyldendal
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз