Zombiefeber

Sally åndede nær hans

Herberts hånd rystede, da han trak i lynlåsen

Hurtigt og forsigtigt lagde de kufferten ned på gulvet

De besluttede sig på mindre end et sekund

Den er lettere,” sagde Sally

Den anden så?” sagde Herbert

Den var så tung, at hun ikke kunne rokke den

Men så hørte de døren til værelset ved siden af gå op og i. Det var ikke den fremmede, som kom tilbage. Det var en anden gæst. Herbert sukkede.
”Måske skulle vi alligevel smutte,” sagde Sally.
Det var Herbert enig i. Selvom de stadig ikke havde åbnet kufferterne. Skulle de ikke gøre det? De tøvede. Sally gik hen og tog fat i den ene. Den var så tung, at hun ikke kunne rokke den

Men så hørte de døren til værelset ved siden af gå op og i. Det var ikke den fremmede, som kom tilbage. Det var en anden gæst. Herbert sukkede.
”Måske skulle vi alligevel smutte,” sagde Sally.
Det var Herbert enig i. Selvom de stadig ikke havde åbnet kufferterne. Skulle de ikke gøre det? De tøvede. Sally gik hen og tog fat i den ene

på den fremmedes værelse. Manden holdt døren låst og havde sagt til Harriet, at hun ikke måtte gå ind og gøre rent. Herbert blev straks mistænksom og endnu mere nysgerrig. Hvad var det for hemmeligheder, den fremmede havde på sit værelse, som Harriet ikke måtte se?
Sally var også nysgerrig.
”Vinduet?” sagde hun, da de var på vej hjem fra møllen.
De havde ikke set mere til Alf, så nu turde de igen gå gennem skoven.
”Hvilket vindue?” sagde Herbert.
”Vinduet på mandens værelse,” sagde Sally. ”Kan vi ikke prøve at åbne det udefra og snige os ind den vej?”
Sally ville vide noget om den fremmede. Sikkert fordi Herbert havde talt så meget om ham. Og fordi manden dukkede op netop nu, hvor alle begyndte at blive syge. Det var skummelt, når to mærkelige ting skete samtidigt.