Og sådan blev det

OG SÅDAN BLEV DET

svært at komme hjem, når man ikke hører til.
“Det er

Hun tager tegningen med ud i køkkenet, lægger den på bordet. Prøver at tænde op, så der er varmt, når hun kommer tilbage. Gør det med barken. Det går ud med det samme. Ærgerlig skubber hun lågen i. På vej ud tager hun koften fra skabet.
Bilen

Det er miderne, der spiser birketræerne. Det er derfor, de er så sorte,” siger Rihtta og bryder tavsheden. Hun peger på træerne i rabatten. “Det har været alt for mildt de sidste par vintre, så dør de ikke og formerer sig til det dobbelte året efter.” Hun

gøede meget. Ud over at spise, skide og sove var det det eneste, de lavede. De var så fede, at de lå på siden med benene lige ud til siden, når de sov. Især Ich, Liebe og Dich havde svært ved at komme

Den første vinter i Danmark opdagede Kirsten, at hun var sluppet for et af sine værste mareridt: Nordlyset. Her var bare mørke og stjerner. Måske en måne, som til tider var fuld. Alt sammen til at leve med. Ikke at hun lagde sig ned og kiggede op i himlen af

havde ikke brækket sig. Bare lænet sig op ad træhuset og stønnet. Han havde tømt resten af flasken med brændevin i sneen. Lavet et dybt hul, der skar sig ned gennem den hvide overflade, hvor en tynd skorpe af is havde lagt sig i løbet af dagtimerne

Små børn træder på mors skød, men store børn tramper på hendes hjerte.”

Små børn træder på mors skød, men store børn tramper på hendes hjerte.”

“Áhkku sagde, jeg skulle bære sølv, så gjorde de mig ikke noget.”

Isak skæver til hende.

“Sølv er en god idé. Især til børn, når de ligger alene i deres vugge. Men Læstadius er din sande frelse. Det er kun troen på Gud og korset, der for alvor kan beskytte dig.”

“Jeg tror ikke på Gud.”

“Nå, sådan.” Isak nikker sammenbidt. “Ja, det ville vel også være for meget forlangt, hvis ikke du slægtede dine forældre på. Deres manglende tro på Gud var vel det eneste, de var enige om. Og som roden er, sådan bliver grenen også, siger vi her i Sápmi. Men du tror altså på de underjordiske? Ved du, hvem de er?”

“Hvad mener du?”

“De underjordiske var også Adam og Evas børn. Men Adam og Eva skammede sig over at have fået så mange børn. Så da Gud en dag kom på besøg, skjulte de nogle af dem. Men intet er jo skjult for Gud, så han sagde: “Det, du har skjult for Gud, skal også være skjult for mennesker.” Adam og Eva så aldrig mere disse børn – og det gjorde resten af menneskeheden heller ikke. Siden har deres efterkommere levet under jorden, i sten og i klipper. Vi ved, de er der, men vi kan ikke se dem. Undtagen når de selv vælger d