Ravnenes hvisken 2

Selv Boda og Vale lagde sig ned, men deres tænder var stadig blottede.

Jeg orkede ikke at holde øjnene åbne, og det tomme glas trillede ud af min hånd og landede

Hun havde langt, brunt hår samlet i en fletning, der lå ned over skulderen.

Skridt knasede på sandet, og et par fødder passerede mit synsfelt

Frank åbnede døren med et kraftfuldt tag i dørhåndtaget, der var formet som et vildsvinehoved.

Jeg satte mig forpustet op i sengen.

Jeg blinkede et par gange og stirrede op i den blå himmel uden at bevæge mig.

Aella rakte mig en hvid klud, som jeg satte mod læben.

Prinsen gav mig det grønne klæde.

“Jeg ved kun, at oprørerne holder til i Haraldsborg nær Sént.