”Heksenes advokat” fra 1981 er en omarbejdet og revideret udgave af Gustav Henningsens doktordisputats ”The witches' advocate”, der omhandler historiens største hekseproces, som fandt sted i Baskerlandet i det nordlige Spanien i starten af 1600-tallet. Sagen belyses ud fra inkvisitoren Alonso de Salazars (1564–1636) rapporter fra hans undersøgelse af heksetroen — som i øvrigt bliver historiens første videnskabelige undersøgelse af emnet — i hvilken han redegør for dennes psykologiske og sociologiske grundlag. Gennem sine undersøgelser medvirkede Salazar direkte til, at hekseforfølgelserne ophørte i Spanien tidligere end andre steder, idet han påviste, at hekse aldrig har eksisteret, men blot opstod som koncept, da man fandt på at skrive og tale om dem.
Siden hen opdager Gustav Henningsen Salazars papirer i inkvisitionens hemmelige arkiver i Madrid og påviser på baggrund deraf i bogen her, at heksegalskaben i sit væsen ligner de store kollektive neuroser fra nyere tid som eksempelvis jødeforfølgelserne, og at det karakteristiske ved denne mytedannelse er, at den bliver ved med at vende tilbage i forskellige forklædninger.
”Heksenes advokat” førte til en fornyet international interesse for hekseforfølgelser og samtidig en nuancering af opfattelsen af inkvisitionen.
Gustav Henningsen (1934–2023) var en dansk folkemindeforsker. Han blev i 1962 ansat som arkivar i Dansk Folkemindesamling og i 1998–2002 som seniorforsker. Han beskæftigede sig især med Den spanske inkvisition og hekseforfølgelserne, og i løbet af sin karriere leverede han flere afgørende nybrud i forståelsen af disse emner og blev en internationalt anerkendt ekspert på området.