«Der blev forandret meget i kvarteret, mens jeg levede der. Men det er først nu, efter at jeg er flyttet bort derfra, at jeg kan se det. Mens jeg boede der, havde jeg vel sagtens tingene for nær ind på mig. Jeg lagde nok mærke til, at hus efter hus skød op, at nye gader blev anlagt, og en masse mennesker flyttede dertil — men det er med dette som med alt andet i livet, at det står klarere for en, når man først får tingene på afstand.»
“Dagen og vejen” tager os med ind i et københavnsk arbejderhjem i 1920’erne. Tiderne er trange og kårene små, men ved hjælp af sammenhold og kærlighed forsøger familien at stå de trange tider igennem. Familien er lykkeligt uvidende om, at en ny verdenskrig og en besættelse af deres land står for døren, men det er forfatteren ikke. Bogen er skrevet i 1943, hvor livet i 1920’ernes Danmark sås i et særligt lys. Ganske vist var man fattige, men i det mindste var man frie.
Nils Nilsson (1897–1980) var en svensk-dansk forfatter, der skrev på dansk. Som ung arbejdede han i en svensk kulmine, men i 1918 flyttede han til København og købte en cigarbutik på Vesterbro. Han debuterede som forfatter i 1931 med romanen «Mellem mørke mure», der handler om arbejdsløsheden i København i 1920’erne og starten af 1930’erne. Bogen blev fulgt op af en lang række romaner om arbejderklassens vilkår i samtiden. Nils Nilssons forfatterskab blev belønnet med flere legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat og Herman Bangs Mindelegat.
