Denne manglende evne til at tage ansvar for sig selv hænger også sammen med medflyderiet. Når de lige sidder og snakker om et eller andet, fx i et frikvarter, så er det for svært at bryde op og ændre kurs. Når de sidder og drikker øl eller kaffe om aftenen, er det for svært at skille sig ud fra samværet og sammenhængen. Man bliver hængende uden at tænke på morgendagen og de kræfter, den vil kræve.
De kommer ofte for sent til undervisningen. 5-10-15 minutter og går somme tider midt i det hele. Der er meget lidt livsglæde i den gruppe. De pumper sig selv med mad, sex, underholdning, som de ikke behøver at tage stilling til. Alt det har noget at gøre med manglende grænser, manglende kontakt med egen kerne, egen lyst