Gåden om Alaska

“Tænk sort. Tænk fornuftigt. Behageligt, men varmt.”

Nu tror jeg at vi er større end summen af vores enkelte dele. Hvis man tager Alaskas genetiske kode og tilføjer hendes livserfaring og hendes forhold til andre mennesker, og man så tilføjer størrelsen og formen af hendes krop; så får man ikke hende. Der er en del af hende der er større end summen af de dele der kan erkendes. Og den del må forsvinde et sted hen, for den kan ikke gå til grunde.
Selvom der ikke er nogen der vil beskylde mig for at være et geni til fysik, har jeg alligevel lært én ting i fysiktimerne, og det er at energi aldrig er blevet skabt og aldrig kan gå til grunde. Og hvis Alaska tog sit eget liv, er det det håb jeg ville ønske jeg kunne have givet hende. At glemme sin mor, at svigte sin mor og sine venner og sig selv – det er forfærdelige ting at gøre, men hun havde ikke behøvet rette det mod sig selv og ødelægge sig selv. Den slags forfærdelige ting kan man overleve, fordi vi er lige så umulige at ødelægge som vi selv tror vi er.

Man kan ikke brænde et sted som nogen har fundet på.