Jødisk eksistens. Indfaldsvinkler til moderne jødedom

Jødedommen fastholder den enkelte handling som midlet til at bekæmpe det onde.

Håbet er rettet mod en universel forløsning,

Opgaven er ikke at forlade skabelsens naturlige orden, men at rense den; at humanisere det hellige, at helliggøre det sekulære.

De to opfattelser af den messianske tidsalder komplementerer hinanden og peger på den polaritet, som hører jødedommen og selve den menneskelige eksistens til.

Opgaven er at humanisere det hellige og helliggøre det sekulære.

Det vidunderlige og det prosaiske, det hellige og det sekulære udelukker ikke hinanden; det naturlige og det overnaturlige, det timelige og det evige skal ikke holdes adskilt.

centralt anliggende i jødisk tænkning er at overvinde tendensen til at se verden i én dimension, fra ét perspektiv, og føre historien tilbage udelukkende til Guds eller menneskets handlinger,

Der er to synspunkter vedrørende den messianske tidsalders komme.

Alle lignende udtryk, der bruges i forbindelse med den messianske tidsalder, er metaforiske. I kong Messias’ dage vil disse metaforers fulde betydning gå op for alle.“

messianske forløsning at være en radikal forvandling af verden, af mennesker og dyr, idet man gik ud fra den forudsætning, at historien, den menneskelige natur, ja hele skabelsen var kommet på afveje, og at den eneste kur var en radikal forandring i tingenes grund.