Fortabt i skolen

otte bore-strategier:

sætter du Empati-trinnet i gang ved at introducere det uløste problem. Du begynder med ordene ”Jeg har lagt mærke til, at …” og slutter med ”Hvordan kan det være?”. Herimellem indsætter du det problem, du gerne vil løse. Her kommer nogle eksempler:

Plan B er at opbygge et forhold til barnet, mens Plan A skubber barnet væk.

at hjælpe er en alliance, I indgår, et gensidigt samarbejde. Hjælp er ikke noget, lærere giver til børnene, det er i stedet en proces, som lærer og barn sammen arbejder sig igennem.

Det burde ikke være nødvendigt for et barn at have en diagnose for at få adgang til hjælp.

Diagnoser afspejler ikke denne virkelighed, de sygeliggør kun barnet.

Desuden udviser børn normalt ikke udfordrende adfærd, når de er alene. Der skal normalt to til en tango: Nemlig et barn, der mangler færdigheder, og et miljø (lærere, forældre, kammerater), der afkræver disse færdigheder.

I virkeligheden er diagnoser ikke særlig velegnede til at forstå børn med adfærdsmæssige problemer eller til at hjælpe voksne med at finde ud af, hvad det næste skridt skal være.

Han har en forkert indstilling.” Det havde han sandsynligvis ikke til at begynde med. ‘Forkerte indstillinger’ er som regel biproduktet af at være blevet misforstået i mange år og alt for hyppigt straffet af voksne, der ikke erkendte, at barnet manglede afgørende kognitive færdigheder. Men børn er ukuelige, de kommer igen, hvis vi begynder at gøre det rigtige.

Hvornår finder udfordrende adfærd oftest sted? Når de krav, man stiller til et barn, overstiger barnets evne til at reagere hensigtsmæssigt. I sådanne situationer opfører vi os selvfølgelig alle uhensigtsmæssigt