Alice i Eventyrland

„Ti timer den første dag,“ sagde den forlorne skildpadde. „Ni timer den næste og så videre.“

„Det var dog en mærkelig timeplan!“ udbrød Alice.

„Det er derfor, man kalder det en plan,“ sagde griffen. „Fordi man planerer den sådan, at den bliver mindre og mindre fra dag til dag.“

‘du skal aldrig bilde dig ind, at du var anderledes, end hvad det syntes for andre, at hvad du var eller kunne have været, ikke var anderledes, end hvad du havde været og derfor ville have syntes dem at være anderledes’.“

‘tag vare på dine tanker, og ordene vil tage vare på sig selv’.“

„Hvorfor med H?“ sagde Alice

„Hvorfor ikke?“ sagde vårharen.

„Men jeg forstår det ikke. Hvor hev de siruppen fra?“

„Man kan hive vand op af en brønd med vand i,“ sagde hattemageren. „Så tror du ikke, man kan hive sirup op af en brønd med sirup i – hva’, din dumrian?“

„Men de var nede i brønden,“ sagde Alice til syvsovermusen og valgte at overhøre den sidste bemærkning.

„Selvfølgelig var de det,“ sagde syvsovermusen, „godt nede i den.“

„Ingen bad om din mening,“ sagde Alice.

„Hvem kommer nu med personlige bemærkninger?“ spurgte hattemageren triumferende.

„Jeg er ikke blevet budt noget endnu,“ svarede Alice fornærmet, „så jeg kan ikke drikke mere.“

„Du mener, at du kan ikke drikke mindre,“ sagde hattemageren. „Det er meget let at drikke mere end ingenting.“

„Altså, jeg var knap nok nået igennem første vers,“ sagde hattemageren, „da dronningen sprang op og brølede: ‘Han slår tiden ihjel! Af med hans hoved!’“

„Hvis du kendte Tiden lige så godt, som jeg gør,“ sagde hattemageren, „ville du ikke tale om at spilde den. Det er en han.“

„Jeg forstår ikke, hvad du mener,“ sagde Alice.

„Selvfølgelig gør du ikke det!“ sagde hattemageren og rystede foragteligt på hovedet. „Jeg vil vove at påstå, at du ikke engang har talt med Tiden!“

„Måske ikke,“ sagde Alice forsigtigt. „Men jeg ved, at jeg har fordrevet den, når jeg spiller musik.“

„Der kan du bare se!“ sagde hattemageren. „Han hader at blive fordrevet. Nu skal jeg sige dig noget. Hvis bare du sørger for at stå på god fod med ham, vil han gøre næsten alt for dig. Forestil dig, at den for eksempel er ni om morgenen, lige når skolen skal til at begynde, ikke? Så skal du bare hviske til ham eller give ham en albue i siden. Og rundt farer viserne på uret som små lyn! Klokken er halv to! Spisetid!“

(„Bare det var,“ sagde vårharen for sig selv).

„Det ville virkelig være fantastisk,“ sagde Alice eftertænksomt. „Men så ville jeg måske ikke være sulten endnu.“

„Ikke først, måske,“ sagde hattemageren. „Men du kunne måske holde den på halv to, så længe du orkede.“

„Er det den måde, du har indrettet dig på?“ spurgte Alice.

Hattemageren rystede bedrøvet på hovedet. „Ikke jeg!“ svarede han. „Vi kom op at skændes sidste forår – lige før han blev gal, forstår du –

„Har du gættet gåden?“ sagde hattemageren og vendte sig igen mod Alice.

„Nej, jeg giver op,“ svarede Alice, „hvad er svaret?“

„Det har jeg ingen anelse om,“ sagde hattemageren.

„Heller ikke jeg,“ sagde vårharen.

Alice sukkede ærgerligt. „Jeg synes, I kunne bruge tiden bedre,“ sagde hun, „end at spilde den med gåder uden svar.“