da
Books
Bente Nimb

Den onde cirkel

Spænding, forfølgelse og tunge skæbner følges ad i denne sidevender af en krimi.

Det er en mild efterårsaften, og samtaler og forretning foregår som sædvanligt på det eksklusive hotel i København, da en gerningsmand træder ind i hotellets restaurant og mejer en kendt finansmand brutalt ned.

Den kontroversielle kriminalkommissær Martin Bjergmark og hans faste team sættes på sagen.

I kølvandet på et virvar af ulovlige pengetransaktioner, finanskrise, konkursforretninger og korrupte embedsmænd bliver endnu en forretningsmand myrdet.

Mens klokken tikker vokser listen over mistænkte. Magt, grådighed og profit for lånte penge bringer politiet på sporet af tidligere bagmænd, hvilket kun vanskeliggører opklaringen.

Bjergmark følger forskellige spor om en forsvunden mand, men det store gennembrud lader vente på sig.
260 sider.

Om forfatteren:
Bente Nimb. Født 1940 i København. Debuterede som forfatter med bogen “Rejsen mod Bente” i 2001. Hun har mere end 35 års erfaring indenfor ejendoms- og finansieringsbranchen. Hun har mange jern i ilden og altid gang i nye projekter.

Tidligere udgivelser:
Rejsen mod Bente, 2001
, Mord i julen, 2004, 
Mord på kræmmermarkedet, 2005, Mord i Frihavnen, 2007,
Mord i mosen, 2008

Forfatteren har allerede fra første udgivelse fået flotte anmeldelser, hvilket skyldes den særdeles autentiske måde, Bente Nimb formår at skrive på.
Alle personerne i krimierne – de udstødte, de hjemløse, de prostituerede, de kriminelle, bagmændene, m.v. – er personer, hun har mødt i det virkelige liv under research til historierne.
I “Mord i mosen” talte hun blandt andet med en psykiater for at komme lidt til bunds i mulige motiver for sindssyge til at begå mord.

Uddrag af bogen:
«I det svage lys fra lampen fik han en underlig fornemmelse af, at han ikke var alene. Han lod øjnene løbe over de tapetserede vægge, drejede hovedet til venstre og kiggede hen mod terrassedøren.
Noget var forandret. Han opdagede det næsten med det samme.
Sprækken mellem de tykke gardiner var stadig cirka fem centimeter bred, men de hang ikke helt som før. Og døren var blevet lukket helt til. Gardinerne hang helt stille, men han var alligevel helt sikker på, at der stod nogen bag dem.
Hvem?
Rædslen overvældede ham straks. Han følte sveden springe frem, pyjamasjakken var kold og klæbrig. Hjælpeløst overladt til sine egne tanker, og uden at kunne få øjnene fra døren begyndte han at rejse sig op i sengen.»

«Det første projektil ramte ham i øverste del af panden.
Han blev kastet tilbage og faldt langs sengen. Han gispede efter vejret og gjorde det nemt for drabsmanden, at affyre det næste projektil ind i hans mund.
Få sekunder efter forsvandt skikkelsen ud i mørket.»
325 бумажных страниц
Правообладатель
Forlaget Mellemgaard
Дата публикации оригинала
2011
Год выхода издания
2011
Издательство
Forlaget Mellemgaard

Другие версии книги

Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Впечатления

  • Per Elkjer Jensenделится впечатлением2 года назад
    👍Worth reading

    God men lidt rodet

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз