De dunkle butikkers gade

Meget tidligt den morgen pakkede Denise og jeg vores bagage.

Solen skinnede, for Denise havde en stor stråhat på.

Også i dette værelse var parketgulvet nedslidt med manglende stave rundtomkring, men her var hullerne ikke blevet repareret.

Jeg bad taxachaufføren om at vente på mig i den lille Rue Charles-Marie-Widor og fortsatte til fods op til Rue Claude-Lorrain, hvor den russiske kirke lå.

Hutte hankede op i den