Da den 18-årige Karen flytter ind hos sin onkel og tante, er det på baggrund af en ulykkelig historie. Kvinderne i familien drives alle af en melankoli og en mani, der på skift sender dem mod afgrundens rand. Karens bedstefar har slået hendes far ihjel, og hendes mor er stukket af med sin fætter; også hende har vanviddet ramt. Karen bejles til af den unge landmand Søren, men han frastøder hende til trods for hans venlighed. I stedet flagrer hendes tanker hvileløst omkring Hans, der forlod hende for at læse til læge i København. Da Hans ikke kommer tilbage, gifter hun sig alligevel med Søren, men Karen har bygget et alter for Hans i sit hjerte. Søren slider hende op med hans ejerskabskærlighed, og begge styrter direkte mod ødelæggelsen for kærlighedens skyld.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
A.C. Andersen, Anders Christian Andersen, 1874–1928, dansk forfatter, levede et lykkeligt barndomsliv som vogterdreng i Vendsyssel. Her fik han det intime kendskab til naturen, som præger hans bøger, og han indtager en vigtig og smuk plads inden for dansk hjemstavnsdigtning. Hans menneskeskildringer er dybe og indtrængende, båret af en ægte medfølelse og stærk harme over for al slags undertrykkelse og uret.
