Kærlighedens mysterier

hverdagsritualer i det gamle parforhold. Kærligheden kan sagtens være hos os hver dag, selv om vi ikke længere har en fast partner. Nogle gange i form af lidenskab til et andet menneske, andre gange som selvkærlighed, arbejdskærlighed eller naturkærlighed. Vi elsker vores børn, vi elsker vores liv. Vi behøver ikke blive desperate som singler, hvis vi lærer at nyde de forskellige faser.
Jeg ser det som et sundhedstegn, at vi har fået nogle livsvilkår, som gør det muligt, at vi kan forlade et dårligt ægteskab.
Det er da fantastisk, at ingen behøver at finde sig i tyranniske og dominerende partnere, og at vi med vores lange levetid kan nå at opleve flere forskellige lange parforhold. For ikke så mange år siden måtte mange af økonomiske og religiøse årsager blive i dårlige ægteskaber og endda tåle mishandling. Der var svært, ja, næsten umuligt at klare sig som enlig forælder og forsørge sig selv, især for kvinder. I dag er ingen nødt til at accep

viser livet sig mangfoldigt og fuld af glædelige overraskelser, når vi giver slip og griber om noget nyt. Vi blomstrer op. Tager på skøre weekendkurser, kaster os ud i eksperimenterende sex med spøjse typer og rejser med vennerne sydpå. Vi skifter hår og tøjstil, danser og flirter. Gør alt det, vi glemte at gøre i parforholdet. Finder vores gamle drømme frem igen. Møder nye mennesker og drejer om nye hjørner. Pludselig finder vi tryghed i livsglæde og savner ikke længere de konforme

eventyr, frigørelse og udvikling. Og at vi ikke nødvendigvis får vores fundamentale tryghed ved at danne par med nogen. Vi er trods alt voksne mennesker med begge fødder på jorden og hjertet på rette sted og kan også finde den andre steder.
Nu da vi lever i et af de tryggeste lande i verden, med gratis lægehjælp og skolegang, uden krig og store naturkatastrofer, har vi den perfekte boldbane at afprøve nye måder at gøre tingene på. Vi kan også se på skilsmissen som en mulighed for ikke at visne sammen med en, vi ikke længere er gode sammen med. Vi kan se den som en kamp for at kunne gå ud i verden, møde nye mennesker, opdage nye styrker i os selv og finde ny, eventyrlig kærlighed. Der kan ligge en stor ømhed i at skilles på rette tid og sted, sætte hinanden fri.
Lad os se på, hvad der reelt sker, når vi bliver skilt?
Først er der en masse drama, lidelse og rystelser i fundamentet. Men før vi venter det,

skal holde trivielle hverdage ud til gengæld for en lang, god alderdom. Sat på spidsen kan man sige, at tanken om, at der er en anden, som vil hente stokken og gå med til de ugentlige lægetjek, gør os trygge.
Det er forståeligt at frygte ensomhed og fiasko. Frygte, at fundamentet under os skrider og forvandler sig til det brændende inferno, som en skilsmisse i hvert fald for en stund kan føles som. Men vi glemmer, at vi for tryghed kan komme til at ofre lidenskab,

hed med vores partner. Selv i de forhold, hvor det er blevet for trangt, kedeligt, trist og kompliceret, og der vitterlig ikke er mere luft i ballonen, bliver vi.
Det er, som om vi tror, vi får en medalje i udholdenhed, eller at liderligheden dumper ned fra himlen. Vi ser på andre, der ikke har det godt, og tænker: Godt, vi er her sammen … om ikke andet så for børnenes skyld.
Kærlighedslivet ses som en investeringskonto, hvor vi

Skilsmissen er ikke et farligt uhyre!

Alt i vores kultur siger os, at den rette kurs skal føre til, at vi holder sammen i en evig