Heksejægerens lærling

Jeg nikkede ulykkeligt, men turde ikke møde hendes blik

Så næste dag stod jeg endnu tidligere op, end jeg plejede, og det lykkedes mig at få skuret panderne, inden Jack kom

Bortset fra mor, var der ikke rigtig nogen, der sagde noget ved middagsbordet. Måske var det, fordi der sad en fremmed med til bords. Selvom Jacks manerer forbød ham at beklage sig direkte, skulede

De desperate og de omtågedE
Da vi kom ned ad bakken mod gården, slog lun regn ind mod vores ansigter. Et eller andet sted i det fjerne var der en hund, der gøede, men længere nede var alting roligt og stille

Da jeg for første gang så Tusk på tæt hold, så han faktisk slet ikke så farlig ud, som jeg havde forventet. På en eller anden måde havde han set værre ud den nat, hvor han jagtede mig. Han var ikke lige så gammel som Heksejægeren, men

Da jeg fulgte efter ham, lagde jeg mærke til, at han haltede svagt, og at han gik langsommere end normalt. Så uanset hvad der var sket i Pendle, så havde det ikke været uden omkostninger for ham selv. Han førte mig ind i huset, op ad trapperne og ind i biblioteket, hvor han standsede ved de fjerneste hylder, dem ved siden af vinduet

Stakkels BillY
Jeg var så afkræftet bagefter, at jeg faldt på knæ og kastede voldsomt op. Det blev ved med at vende sig i mig, indtil der ikke kom andet end galde ud af munden på mig, og mine indvolde gjorde oprør

Så jeg gik ned i køkkenet og satte mig ved bordet.

Da jeg ikke ville risikere at få et par på hovedet, skyndte jeg mig at forklare, hvad der var sket, og lagde samtlige kort på

Det puslede svagt omkring mig. Det var sikkert bare smådyr, som jeg havde forstyrret under min nattevandring, men lydene mindede mig om, at jeg ikke havde ret til at være her

Det vil jeg ikke fortælle nu,“ svarede hun. „Jeg fortæller dig det i aften, lige inden solen går ned. Kom hen til mig, når du hører Gamle Gregorys klokke.“