Zoé
I fragmentariske handlinger fortælles om hovedpersonens jagt på det androgyne i ethvert menneske — her udmøntet i en jagt på en kvindelig violinist, han møder i Prag og følger til Venedig.
-Er du klar over, hvem jeg er?
Jeg er vejen, du kører på, skyerne på himlen over dig, fuglen der fløjter i træet, havet der slår mod stranden, blomsten der visner på marken, hunden der gør i det fjerne, katten der spinder i dine arme, barnet der sparker i din mave, tårerne i dine øjne, håbet i dit sind, blodet i dine årer, den du tramper på og sparker ud efter, den du holder i hånden, hjertet i dit bryst, åndedraget i dine lunger, jeg er glæden ved at være til.
Jeg er djævlesplinten i dit øje og bjælken i din brors, jeg er Gelsomina i La Strada, jeg er Rama, Zen og Tao.
Jeg er det absolutte i hver eneste fuga af Bach, jeg er Keith Richards på guitar og Edie Sedgwick på ét ben i strømpebukser, jeg er Buddha, Jesus Kristus.
Jeg er Zoé, det androgyne menneske i enhver …
Lars Muhl er forfatter, mystiker og musiker, født d. 14. november 1950 i Aarhus, Danmark.
Har siden 1965, sideløbende med musikalsk virke, studeret sammenlignende religion og filosofi, og har siden 1988 specialiseret sig i aramæisk, samt kristen og jødisk mystik.
Debuterede som forfatter i 1993. Opgav musikkarrieren i 1999 for at hellige sig esoteriske studier og forfatterskab.
Foredrags— og kursusholder i ind— og udland. Har siden 2009, sammen med sin hustru, lydterapeut Githa Ben-David, drevet Gilalai — Institut for Energi & Bevidsthed.