da
Books
Simon Toyne

Mørke genstande

Den kriminaltekniske ekspert Laughton Rees jagter en usædvanligt udspekuleret morder, der lader til at iscenesætte sine gerningssteder kun til hende, i denne overraskende nye psykologiske thriller fra bestsellerforfatteren bag Sanctus-trilogien.

Hvordan fanger man en morder, hvis offeret ikke eksisterer?

En glamourøs kvinde bliver myrdet i sit luksuriøse palæ i London, og hendes mand forsvinder. Men ifølge de offentlige registre eksisterer ingen af dem. Det eneste, politiet har at gå efter, er en række genstande arrangeret rundt om liget af kvinden, herunder et sæt nøgler og en bog med titlen Hvordan man arbejder med mord af Laughton Rees — en bog, der lader til at have hjulpet morderen med at rense stedet for kriminaltekniske spor.

Laughton Rees er akademiker og arbejder normalt ikke med aktuelle sager. Da hun var teenager, blev hendes mor brutalt myrdet, og det efterlod hende traumatiseret og med ar på sjælen. Men tilstedeværelsen af hendes bog på gerningsstedet trækker hende modvilligt ind i den højtprofilerede efterforskning og det mediecirkus, der omgiver den. Mens de mørke genstande ved siden af liget fører hende tættere og tættere på offerets identitet, dukker en uhyggelig trussel mod Laughton og hendes datter op såvel som smertefulde minder om hendes fortid knyttet til den mand, hun altid har bebrejdet for sin mors død: John Rees, Laughtons far og den nuværende politichef for Metropolitan Politi, som hun ikke har talt med i 20 år.

Da Laughton var ung, blev hendes familie ødelagt, og hun har bygget en ny op. Nu må hun se sin dybeste frygt i øjnene og hjælpe med at fange en morder, før det samme sker igen.

--—

“En forbløffende roman! Mørke genstande er lige dele behændig politiroman og gribende psykologisk thriller og vil holde dig fanget fra start til slut. Og hvor er det en mesterlig stemme, Toyne bibringer sin fiktion.” — Jeffery Deaver

“Sjov, udspekuleret thriller … Jeg er vild med den måde, hvorpå Toyne væver et begavet seriemorderplot sammen med et intenst familiedrama. En bog, man læser i ét stræk.” — Lisa Gardner

“Det hænder, at jeg læser en roman af en anden forfatter, der er så hamrende god, at jeg får lyst til at lægge min egen pen fra mig og trække mig tilbage, fordi jeg ikke kan matche den. Det her er sådan en bog. Jeg var fængslet, fortumlet og fuldstændig grebet af disse fascinerende karakterer.” — Tess Gerritsen

“En fremragende politiroman … Tannahill og Laughton udgør et eminent efterforskningsteam … Toyne er en dygtig historiefortæller og har overgået sig selv med denne her.” — Publishers Weekly

“En skarp psykologisk thriller, der på fremragende vis trækker på stor viden om politiets arbejde … Toyne brillerer med en vidunderligt skræmmende og troværdig historie med uventede drejninger og realistiske karakterer … Toynes plot — og evne til at dykke dybt ned i de psykologiske lag — får Mørke genstande til at skille sig ud.” — Florida Sun-Sentinel

“Tempoet er eminent, og som spændingen stiger, vil det være umuligt for dig at lægge bogen fra dig.” — Peter Robinson

“Simon Toyne … har virkelig overgået sig selv med Mørke genstande. Den er intelligent, hæsblæsende og sprængfyldt med nye ideer — jeg tvivler på, at jeg vil læse en bedre bog i år.” — M.W. Craven
387 бумажных страниц
Правообладатель
Jentas
Дата публикации оригинала
2024
Год выхода издания
2024
Издательство
Jentas
Переводчик
Maria Lundborg

Другие версии книги

Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Впечатления

  • Jens Astorделится впечатлениемв прошлом году

    **

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз