Albert

knægt, råbte skomageren og var lige ved at blive kvalt i sin egen galde. Aldrig i mine dage har jeg kendt mage til fræk lille knægt.
Albert kunne ikke glemme den lille, arrige skomager, og han kunne især ikke glemme skomagerens pæretræ. Så dejligt et pæretræ havde Albert aldrig klatret i før.
Albert havde en ven, der hed Egon, og allerede samme dag gik Albert hen for at fortælle ham om skomageren.
Egon boede på en gård i den

Det var netop i K

Det er nok Vølle Smed, der er ved at slagte sin gris,