I Ellen Duurloos roman «Man kalder det kærlighed» følger vi Stine, der efter at have giftet sig med den smukke og forførende Søren Husar i år 1895 bruger resten af sit liv på at betale for denne fejltagelse. Søren viser sig at være doven og egoistisk, og han lader konen om at forsørge familien og opdrage den konstant voksende børneflok. Stine holder alligevel aldrig op med at elske sit skravl af en ægtemand og viser sig trofast og godhjertet både over for dem, der fortjener hendes kærlighed, og dem, der ikke gør. Frem til Stines død i 1943 gives et indblik i livsvilkårene for en familie i første halvdel af det 20. århundrede, i takt med at hendes børn blive voksne og oplever, hvordan deres barndomshjems uretfærdige og usunde dynamik påvirker den måde, de lever deres eget liv.
