Folk of the Air (2) – Kongen af mørke

Ordene, han siger, er lige så betydningsfulde, som de er uvirkelige, især her, i Eldreds egne gemakker. Tiden synes at strække sig ud. Over os begynder grenene at få knopper, som om landet selv har hørt ordene, han sagde

Hun ser smuk og ulideligt menneskelig ud. I alt det blege stof ligner hun mere et offer end en brud.

Selv min udmattelse blæses væk som en mælkebøttes hvide frøkrone.

Det er problemet med en marionetkonge: Han gør ikke arbejdet af sig selv.
Adrenalin kan meget vel vise sig ikke at fungere som erstatning for erfaring.

“Hvis du er sygdommen, kan du ikke også være kuren.”

“Der var et øjeblik,” siger han, “hvor jeg overvejede, om det var dig, der skød pile efter mig.”
Jeg skærer ansigt ad ham. “Og hvad fik dig til at konkludere, at det ikke var mig?”
Han smiler skævt til mig. “De ramte ved siden af.”

“Hvis du er sygdommen, kan du ikke også være kuren.”