Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde.
Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien «Mine fædres hus» (1970–72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951–53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964–71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.
«At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?»
– Henrik Wivel, Berlingske Tidende
