Da de tog land

religiøs tradition og praksis, som landnamsmænd bragte med fra Norge.

Da ordet gode (góði, góðorðsmaðr) som tidligere omtalt er afledt af goð, gud, må det, taget på ordet, betyde, at en høvding kan tjene som gudernes præst. Denne religiøse betydning kan spores langt tilbage i tid. Det bekræftes eksempelvis af en runesten fra ca. år 500 fra Nordhuglo i Hordaland: „Jeg, goden, er usårlig for magi.“60 Gode staves her gudija, svarende til gotisk gudja. Når Altinget valgte at bygge sin lovmæssige forsamling på goderne, må det derfor trække på en lang