Emilie Harild Gaardboe

n så tåbeligt havde taget imod. Han troede, hun var en eller anden bondeknold, man kunne give drikkepenge i bytte for hjælp.

I et ganske få sekunder følte hun sig såret. Ydmyget. Så blev hun vred.

Meget, meget vred.

Hun ville ønske, af hele sit hjerte, at hun