Tom Kristensen

Selv i søvne kunne han være ond

han kopierede atter Storm Petersen

Men „Dagbladet“s hus var ikke til at kende igen. Dørene smældede oppe i alle etagerne. Elevatoren snurrede ustandseligt. Det var valgstemningen, der havde besat huset og forvandlet det. På trapperne vrimlede det med mennesker, som ellers sjældent viste sig

Å, hvor er det godt at slippe for at tænke,“ udbrød Jastrau befriet

knyttede han næven og slog eftertrykkeligt med den i luf

Joachim Michelsen! Hendes ungdomselskede. Hun havde ikke talt om, at han skulle med på den udflugt op til svogerens sommerhus ved Tisvilde, hun havde ikke

En nøgen pige med ravperler. Men intet var virkelighed mere. Drengens stemme i telefonen. Også uvirkelig

Jastrau præsenterede, og Adolfs højrøstethed skred ud i et servilt smil. Det føltes som noget vådt

Og dér på bordet den mørke negerfetich, måske den, der havde bragt ham ulykke. Hvem kunne vide, hvad der gennem årene havde klistret sig fast af sort, ekstatisk negersjæl på det stykke træ, og hvad magt det kunne udøve?

Et billede, du. Jeg har nemlig altid haft det sådan, som om denne lejlighed svævede i luften.“ Han tog en slurk af flasken. „Bare jeg kom indenfor her, så løftede det hele sig. Lejligheden, stuerne her, sejlede – som et himmelskib, du – og det gør det også nu. Særlig til jazz, ha. Og nu har jeg fået den idé, at det hele holder sig flydende – højt oppe, du, højt oppe over hele skidtet – når vi – vi er passagererne – hvad skal jeg sige – blot lader alting ske, alt. Altså lader uendeligheden herske. Men