Peter Lund Madsen

Billede taget godt to år efter den aften på Hawaii. Det er ikke i god kvalitet, men det er sidste gang, fire af hjerneforskningens store personligheder er samlet. Fra venstre: Michel Jouvet, manden fra Hawaii. William Dement, vigtig amerikansk søvnforsker. Nathaniel Kleitman, søvnforskningens fader. Eugene Aserinsky, der opdagede REM-søvn. Da billedet blev taget, var Kleitman 100 år, og Aserinsky var, måske for første gang, i tvivl om, hvorvidt de to mænd i midten var henholdsvis en doven idiot og en nærig gammel gnavpot. Hvorledes det hænger sammen, forklares i kapitel 5.

Søvnens gåder
Vi er blevet klogere, siden Henri Piéron og Nathaniel Kleitman gik i gang med at udforske søvn for godt 100 år siden. Vi ved rigtig meget, men vi er langtfra i mål. Vi kender til søvnens ”ydre”, men vi mangler at forstå søvnens ”indre”. Det er de samme to spørgsmål, som ikke er tilfredsstillende besvaret. Det ene er grundvidenskab: Hvorfor sover vi? Det andet er sundhedsvidenskab: Hvordan kommer vi til at sove bedre?
Vi kender flere gavnlige effekter af søvn, men det er ikke nok. Der må være mere. Jeg tror, at dyb søvn er forbundet med stofskifteprocesser, vi endnu ikke kender, og som har betydning for hjernens ligevægt og vedligeholdelse. REM-søvn er en enestående bevidsthedstilstand, og jeg er (næsten) sikker på, at den dag, vi forstår, hvordan hjernen skaber en oplevelse af virkeligheden, kender vi også det sande formål med REM-søvn. Eller også bliver det omvendt. REM-søvn bliver en nøgle til at forstå hjerne og bevidsthed.
Hvordan kommer vi til at sove bedre?
En effektiv og bivirkningsfri behandling af søvnbesvær vil nedsætte risikoen for sygdom. Det vil også være et kolossalt løft af den kollektive livskvalitet og arbejdskapacitet. Det vil være en gave til menneskeheden. Desværre er der lang vej derhen. I hele søvnforskningens historie har søvnløshed været et helt centralt problem. Der har været foreslået et væld af mirakelkure, men ingen har vist sig at være brugbare i det lange løb. Der er medicin – melatonin – som kan være nyttig i nogle tilfælde, men herudover er der kun de gængse og velkendte søvnråd. Her kommer de vigtigste:
Fire søvnråd, der skaber en stabil døgnrytme:
Stå op på samme tidspunkt hver dag
Hjørnestenen i en stabil søvnrytme. Et af de vigtigste søvnråd overhovedet. Nemt at udstikke, svært at efterleve. E