Det var med De fortabte spillemænd, at Heinesen for alvor brød igennem, og romanen regnes fortsat for et af hans hovedværker. Det musiske er gennemgående i handlingen, såvel som i det poetiske sprog og i kompositionen i fire satser som en klassisk symfoni. Den er skrevet med en overdådig humor, hvor de bohemeagtige spillemænds livsførelse modstilles det mere materielle og snæversynede borgerlige liv.
"Heinesens nye bog er et artistisk mesterværk af sjældne dimensioner, en kraftpræstation, et vulkanudbrud af poesi og humor, som man ikke længe har set magen til." – Erik Knudsen, Socialdemokraten
"Man mindes aldrig at have bladet i mage til by-krønike. Mennesker myldrer os i møde, så levende, så sære og så skønne, som de kun lever i en digters erindring ..." – Harald Engberg, Politiken
