Dette er historien om tre kvinder, der går på arbejde, studerer, stemmer til valgene, engagerer sig i det danske samfund. Betaler deres skat, passer deres venner og familie, tager på ferie, køber ind og laver mad. Opdrager deres børn til at blive gode samfundsborgere. Med andre ord: passer en hverdag ganske som de allerfleste af os gør. En hverdag som aldrig rammer avisernes forsider. Netop fordi den er så almindelig.
De tre kvinder har hver især rødder i lande i Mellemøsten, der som geografisk område har været et af omdrejningspunkterne for den nyere tids indvandring til Danmark. Den ene er kommet hertil som kvoteflygtning, den anden er familiesammenført, mens den tredje er født her som efterkommer af gæstearbejdere.
Ingen af dem er kommet sovende til det liv. Og det har ikke været uden sten på vejen. Det har krævet - og kræver stadig – stor styrke. Men de har klaret skærene undervejs, og det vil de blive ved med.
Disse kvinder lever i pagt med to kulturer. Og de er ikke de eneste. De udgør en stor og stærk del af vores fælles samfund. Men vi hører ikke om dem. Deres indsats bliver sjældent bemærket eller anerkendt. De bliver glemt i integrationsdebatten, som i stedet alene kommer til at handle om de relativt få procent, der har problemer.
