Hjørdis Varmer

De ville det bedste

Слушать в приложении
Den danske fotograf og journalist Jacob Riis (1849-1914) udvandrede i 1870 til Amerika. Efter flere års flakken rundt blandt de fattigste i samfundet fik han et job på avisen New York Tribune. Hans liv blandt de laveste i samfundet mærkede alle dage hans journalistik, og hans fotografier var med til at sætte fokus på en hidtil overset samfundsklasse.



Louis Pio (1841-1894) var ræverød socialist og grundlæggeren af den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Hans kamp for arbejderklassen i Danmark skaffede ham mange fjender, og gennemførelsen af et folkemøde for arbejderbevægelsen resulterede i fængselsstraf for både ham og hans fæller. Efter tre år i fængsel udvandrede han i 1877 til Amerika, hvor han fortsatte sit arbejde for fagbevægelsen.



Jane Addams (1860-1935), filantrop, kvinderetsforkæmper og vinder af Nobels fredspris i 1931, blev født ind i velstand, men allerede i sin ungdom fik hun øjnene op for det usle liv, underklassens kvinder levede. Hendes kamp for reformation af systemet, især blandt kvinder og børn, gjorde hende til forbillede for det moderne sociale arbejde.



Hjørdis Varmer fortæller i romanbiografien "De ville det bedste" om tre forskellige menneskeskæbner, hvis liv blev formet af den sociale uretfærdighed og sønderknusende fattigdom, de mødte. Bogen tegner et stærk billede af en tid under store politiske og sociale omvæltninger.



Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.
10:20:32
Правообладатель
Lindhardt og Ringhof
Издательство
Lindhardt og Ringhof
Рассказчик
Agnete Wahl
Год выхода издания
2017
Уже прочитали? Что скажете?
👍👎
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз