bookmate game

Gads forlag

Gads forlag
761Книга76Подписчиков
Gads Forlag blev grundlagt i 1855 af Gottlieb Ernst Clausen Gad og videreført af sønnerne Oscar Gad og Frederik Gad. Udgivelsesprogrammet fra Gads Forlag omfatter især værker om historie og kultur samt romaner og biografier.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlag16 дней назад
    Hvordan kan en mand, der allerede er død, være eftersøgt for mord?

    For tre år siden holdt sportsagenten Myron Bolitar en mindetale til sin klient og gode ven, den berømte basketballtræner Greg Downings begravelse. Efter sin vens død har Myron fundet fred og er kommet videre med sit liv — indtil nu, hvor to FBI-agenter braser ind på hans kontor og forlanger at få at vide, hvor Greg Downing befinder sig.

    Ifølge agenterne er Greg nemlig stadig i live — og da hans DNA er blevet fundet på gerningsstedet for et højtprofileret dobbeltdrab, bliver han anset som hovedmistænkt. Myron er i chok, men har brug for svar. Han må finde ud af, hvad der er op og ned i sagen. Men jo dybere han dykker ned i Gregs historie, jo farligere bliver det for ham selv.

    »Harlan Coben er fænomenal … Han har en enestående evne til at skrive den ene fantastiske krimi efter den anden.« THE TIMES
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlag17 дней назад
    Med høj feber og knuder over hele kroppen bliver to mænd indlagt på Hvidovre Hospital i maj 1981. Ingen ved, hvad der har ramt det unge par, og mens lægerne famler i blinde, får stadigt flere unge mænd samme symptomer. Snart begynder de at dø.

    I 1981 ramte aids Danmark. Sygdommen kaldes i begyndelsen ”bøssekræft”, men i 1983 står det klart, at aids bliver forårsaget af det smitsomme hiv-virus. De følgende år bliver sex livsfarligt, og 1970’ernes fri kærlighed erstattes med frygt, mistænksomhed og kondomer. Aids og død kommer til at præge sex og kærlighed i de 15 år, der går, før der kommer en behandling, som ændrer sygdommen fra dødelig til kronisk.

    Aids-krisens Danmarkshistorie er historien om bøsserne, der skulle finde sig selv, mens de begravede deres venner og kærester og selv blev syge. Det er historien om bløderne, som i meget store procenttal blev smittet med aids. Det er historien om sexarbejderne og stofbrugerne, hvis barske liv blev om muligt hårdere. Men det er også historien om aktivisme, sammenhold og håb. Om sexpositive og frække oplysningskampagner, der forargede mange, men også lærte en hel generation at bruge kondom og tale om sikker sex.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    Året er 2003. Karl og hans venner Theo, Hüseyin, Anna og Isa går i sjette klasse på en sangskole hvor regler og rum langsomt er ved at gå i opløsning. Vi følger dem til aftenprøver med drengekoret, hos øre-næse-halslægen, og når de mødes og spiser slik på skolens toiletter i frikvartererne, langt fra gårdvagter og de voksnes verden. De leger S, P eller K, tegner hemmelige kort over skolen, opfinder klamme desserter og forsøger ikke at forvente for meget af deres forældre. En dag begynder skolebygningen at hælde, forviste brummerdrenge føres tilbage til koret, og englestøv daler ned fra himlen. Noget er ved at forvandles eller gå under.

    Hundrede børn er en musikalsk romanfantasi om lydighed, oprør og børneliv. Om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. Om genfærd og disciplin, samklang og overtoner og om at finde hinanden og sig selv i nye og besværlige fællesskaber.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    Hvad tænkte Bjørn Nørgaard på, da han en formiddag i 1970 slagtede en hest på en mark i Kirke Hyllinge?

    Var der en dybere mening, da Lene Adler Petersen gik nøgen gennem Børsen i København, bærende på et kors, mens mæglerne måbede?

    Hvorfor skabte Jens Galschiøt Skamstøtten til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, og hvorfor havnede den i Hong Kong, hvor den nu er låst inde?

    Niels Frid-Nielsen viser i Provokunst, hvordan kunstnere i 100 år har provokeret, udfordret og konfronteret det borgerlige samfund og er blevet mødt med censur, hån, had, latter og masser af debat.

    Provokunst er en kulturhistorisk skildring af spektakulære kunstneriske kontroverser, som dengang Wilhelm Freddie fik forbudt et maleri af en penis på en kvindes kind. Dengang Julemandshæren delte gaver ud fra et stormagasins hylder og blev anholdt for det. Dengang Lars von Trier udtrykte forståelse for Hitler på filmfestivalen i Cannes, Dan Turèll klippede sig skaldet og malede sine negle sorte, og et laserlys på Vestkysten satte sindene i kog.

    Men Provokunst handler også om en nutid, hvor Asger Jorn får et værk overklistret, Jens Haaning tager pengene og løber, da Kunsten i Aalborg bestiller et værk af ham — og en buste af Kong Frederik 5. bliver smidt i Københavns havn.

    Provokunst spørger, om alle disse aktioner og provokationer har rykket ved grænserne for ytringsfriheden og gjort os mere tolerante, antiautoritære og kritisk tænkende?
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    I dagens vestlige samfund er kærligheden fri. Partnervalg er ikke længere bundet til sædvane, moral, familie og samfund. Men den frie kærlighed har også ført til en kronisk usikkerhed, hvor individuelle ambitioner og livsprojekter præger og udfordrer kærlighedslivet for langt de fleste. Skilsmissetallene er høje, og nutidens parforhold er korte og mere uforpligtende.

    Moderne kærlighed udforsker med hjælp fra sociologer, filosoffer og kulturteoretikere, hvordan kærligheden kom under pres i selvrealiseringens tidsalder. Gennem en blanding af personlige historier og analyser af litteratur, musik og film følger litteraten Nils Gunder Hansen kærlighedens store forvandling — og giver bud på et nyt kærlighedsideal for nutiden.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    Livsbalance er en overskuelig bog til dig, der savner mere ro, overskud og energi i hverdagen. Med små ændringer og fokus på nye vaner kan du øge din trivsel markant og få mere balance i dit liv.

    Ved hjælp af viden, teknikker og øvelser guider bogen dig ad 7 forskellige veje:

    Mærk, hvordan du egentlig har det.
    Søvn er alfa og omega.
    Få et tættere forhold til naturen.
    Skab ro med fordybelse.
    Din livsstil er nøglen til dit helbred.
    Dit åndedræt er en superkraft.
    Mærk verden med sanserne.
    Gitte Just har på egen krop mærket, hvordan et højt tempo og præstationer kan lede til stress og få kroppen ud af balance. Livsbalance er baseret på hendes livserfaringer, faglige viden og mangeårige erfaring som leder, coach og underviser.

    Man kan ikke forandre alt på samme tid, så vælg et område og begynd dér.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    Denne gennemreviderede 2. udgave af Håbets Europa i 89 billeder markerer 35-året for Murens fald i 1989. Foruden ny tekst indeholder denne udgave også nye illustrationer.

    1989 var håbets år med Murens fald, Den Kolde Krigs afslutning og dominoagtige revolutioner i Central— og Østeuropa. Men faktisk kunne det hele være gået meget anderledes. For eksempel hvis grænsevagterne i Østberlin havde åbnet ild mod østtyskerne, da Berlinmuren blev erklæret åben ved en fejltagelse. Der lå nemlig ingen storpolitisk masterplan bag begivenhederne.

    På trods af at ingen i 1989 forudsagde Europas stjernestund, troede mange, at ”historien var forbi”. Vladimir Putins invasion af Ukraine 24. februar 2022 var en brat opvågning. Ganske vist havde der for længst været tale om historiens comeback eller sågar hævn. Det skyldtes ikke mindst udviklingen i Rusland, Kina og Donald Trumps USA. Men kun få anede, at vi stod på tærsklen til et nyt Europa, hvor 1989 pludselig lignede en parentes.

    Landkrig, krigsforbrydelse og et nyt Jerntæppe gør det svært at bevare optimismen 35 år efter Berlinmurens fald. Ikke desto mindre er bogens pointe, at 1989 fortsat bør indgyde håb. Læren af 1989 er ikke, at det liberale demokrati er dømt til at sejre. Læren er snarere, at Europas fremtid hurtigt kan ændre sig og i høj grad afhænger af os selv.

    I bogen ser europaekspert Lykke Friis tilbage på 1989. Med udgangspunkt i ikoniske, men også mindre kendte billeder, indfanger hun det hæsblæsende års mange begivenheder og analyserer forskellen på Europa før og efter 1989 i to nyskrevne essays.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    In eighteenth-century Denmark, a world filled with adventurers, merchants, and diplomats emerged, breaking national boundaries. When King Frederik V invested economically and militarily in trade with isolated Morocco, Denmark became the first European country to sign a trade and peace treaty with the sultan, who dreamed of wealth and commerce with European powers.

    Unbounded Jews tells this story through two Jewish families, Sumbel and Buzaglo, who originated from Morocco but settled in London, Berlin, Copenhagen, Amsterdam, and Altona. They managed not only to overcome borders but also ghetto walls, prejudices, and laws targeting Jews.

    Based on previously unknown Danish and international sources, the author recreates the lives, motives, and achievements of these traveling Jews. At the same time, he describes the significant changes and upheavals in eighteenth-century Jewish and Christian societies, where religious authorities were challenged, and a new Enlightenment movement emerged.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    En søndag i sommerferien 1950, hvor den lille Annie løber og leger, overhører hun en samtale mellem sin mor og en nabokone. Moren fortæller, at de har haft en anden datter, som døde i en alder af seks år. Annies mor siger: Hun ved ikke noget, vi ville ikke gøre hende ked af det. Og tilføjer: Hun var sødere end hende der. “Hende der” er Annie.

    Annie Ernaux kommer aldrig til at høre et ord mere om denne søster fra sine forældre, og hun kommer aldrig til at spørge. Men ud af tavsheden former der sig en fortælling med afsæt i de få spor, der var ladt tilbage: seks fotografier, en skoletaske i læder, en barneseng i rosentræ. En pigeskikkelse tager form — eller faktisk to, for Annies egen historie og karakter er præget af søsterens fravær og af det, at hun selv var den, der kom efter.

    Annie Ernaux har skrevet en bevægende fortælling om sin families store hemmelighed — en bog til den søster, hun aldrig har kendt.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    “Jeg er stadig i mørket” er den sidste sætning, Annie Ernaux hører sin mor sige. Og det er titlen på en uafrystelig, intim og universel fortælling om en voksen datters bånd til sin mor. Da moren får konstateret Alzheimers, ændrer hun gradvist personlighed. Forholdet mellem de to forandres også, og Annie Ernaux må træde i karakter som omsorgsperson. En rolle hun hverken ønsker eller magter at tage på sig. I en rå og ufiltreret prosa skriver Ernaux om, hvor ondt det kan gøre at miste en forælder som voksen.

    Annie Ernaux har skrevet en mor-datter-bog uden mage, som både rummer fortvivlelse og en stædigt vedholdende kærlighed.

    “Et vidnesbyrd om erindringens vedvarende, uafrystelige og melankolske kvalitet.”
    THE NEW YORK TIMES

    “Et værk af chokerende ærlighed og intimitet.”
    THE SPECTATOR
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    Ukendt Land — den yderste grænse handler om en række vilde danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Det er historien om mænd og kvinder, som brød med, hvad folk troede var muligt og begav sig ud i det ukendte. Mange drog ud for fædrelandet eller videnskaben, mens andre var på jagt efter berømmelsen eller bare drømmen om eventyret. De fleste kom hjem igen, men for nogle af dem gik det skæbnesvangert galt.

    I Ukendt Land finder vi bjergbestigere, polarfarere og skibbrudne; vi følger i sporene på geniale forskere og eventyrlystne lykkejægere. Undervejs møder vi både en dødsforagtende linedanser, kvinden der rejste Jorden rundt hurtigere end Jules Vernes’ romanhelt og selveste verdens ondeste mand.

    Eventyrene går over isklædte vidder og gennem hede ørkener og fugtige jungler; til de højeste punkter på Jorden, til dybet under havets overflade og til sindets mystiske afkroge.

    OBS! E-bogsudgaven indeholder ikke illustrationer.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    Mere end 400.000 danskere har fysiske og psykiske symptomer på stress. Stressbegrebet bliver brugt bredt, så hvornår er man bare fortravlet, og hvornår er man syg af stress?

    Stress er en naturlig og vigtig del af vores overlevelsesmekanisme, som giver os en fordel i en afgrænset periode, men hvis vi bliver i stresstilstanden for længe, kan vi blive alvorligt syge. Så syge, at vi hverken kan klare hverdagslivet, passe på os selv eller være der for vores familie og venner. Det er nødvendigt at gøre noget, for ubehandlet kan stress ende fatalt.

    Stress opstår som oftest af en kombination af ydre og indre faktorer. I denne bog tager læge og psykoterapeut Trine Rønnov sammen med psykolog Hans-Jørgen Andersen fat i den mest fundamentale indre årsag til stress, nemlig lavt eller dårligt selvværd.

    Med et skadet selvværd har vi generelt svært ved at sige fra, sætte grænser og passe på os selv, og dermed har vi også en øget risiko for stress. Ved at bedre selvværdet er det muligt ikke bare at forebygge og behandle stress, men også at forhindre tilbagefald.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    I Det arktiske hjemland rejser Michael Böss tusindvis af kilometer over det canadiske Arktis. Rejsen går fra vikingernes Newfoundland over Baffin Island og Nunavut til Beringsstrædet, og undervejs fortælles historien om de arktiske folk fra forhistorisk tid til i dag. Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og stormagtskonflikter har påvirket samfundet. På godt og ondt. Det enorme område er ukendt land for mange danskere, men har meget til fælles med Grønland.

    Det arktiske hjemland bygger på historiske skildringer og på Böss’ egne møder med fangere og forandringer, med rensdyr og rettigheder og med sne, selvstændighed og sociale problemer. Især interesserer forfatteren sig for tiden efter Anden Verdenskrig, hvor beboerne trods udfordringer med identitet, sprog og smeltende is stædigt holder fast i Arktis som deres storslåede hjemland.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlagв прошлом месяце
    En mindre detalje åbner i sommeren 1949 i Negev-ørkenen — et år efter Nakba, hvor over 700.000 palæstinensere blev fordrevet eller tvunget til at flygte efter oprettelsen af den israelske stat. Anført af en officer, som vi følger i romanens første del, udsletter en israelsk sikkerhedsstyrke en beduinlejr. Et af ofrene er en pige i teenageårene.

    Mange år senere bliver en kvinde i Ramallah besat af en ”mindre detalje” i denne historie, som hun læser en notits om i avisen. Hun begiver sig ud på et risikabelt roadtrip sydpå mod Negev — langt uden for de områder, hendes id-kort giver adgang til. Her indleder hun sin egen personlige efterforskning af, hvad der skete med den unge pige dengang i ørkenen.

    En mindre detalje er en litterær perle, der i en klar og præcis prosa skildrer tab, frygt og et liv under besættelse. Med sine to dele, der elegant spejler hinanden, kaster romanen lys over en nutid, der altid hjemsøges af fortiden.

    ”En helt igennem farligt og overvældende god bog” — The Guardian
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlag2 месяца назад
    Spooky fantasy fuld af humor og skøre skabninger.

    Det kommer noget bag på Pip, at hans nye naboer er vampyrer, zombier, varulve — og en sjæletyv! Sjæletyven stjæler folks personlighed, og blandt ofrene er Pips forældre, der pludselig ikke laver andet end at se tv og spise takeaway.

    Men hvem er sjæletyven?

    Det forsøger Pip og hans ven, Fliss, at opklare, så ofrene kan få deres sjæle tilbage.

    Mysteriet skal løses, inden de to venner få dage senere fylder tretten. Ellers bliver de Sjæletyvens næste ofre …
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlag2 месяца назад
    “Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft, men det, de måske i virkeligheden mener, er, at de mangler billig arbejdskraft.”
    Tidligere overvismand Michael Svarer

    I de seneste ti år har erhvervslivet advaret om mangel på arbejdskraft. Men mens advarslerne er taget til i alvor, har beskæftigelsen sat den ene rekord efter den anden.

    Vi har vænnet os til kravet om reformer for at skaffe flere hænder — også i en grad, hvor de fleste nok er holdt op med at spørge sig selv, om det egentlig er politikernes ansvar. Det er blevet en underliggende præmis i debatten om den økonomiske politik i Danmark.

    Otte bidragsydere med rødder i enten fagbevægelsen eller Socialdemokratiet udfordrer de væsentligste påstande i debatten om mangel på arbejdskraft, herunder at mangel på arbejdskraft kan ses som en krise på linje med klimakrisen og sikkerhedstruslen mod Europa. Ligesom erhvervslivets udsagn om, at det hele risikerer at kollapse, hvis ikke politikerne øger arbejdsudbuddet, efterprøves.

    BIDRAGSYDERE

    FREDERIK LASSERRE
    faglig chef i Socialdemokratiet

    BJARKE DAHL MOGENSEN
    politisk chef i Socialdemokratiet

    FREDERIK I. PEDERSEN
    cheføkonom i fagforbundet 3F JENS JOEL
    MF og beskæftigelsesordfører, Socialdemokratiet

    SOFIE HOLME ANDERSEN
    cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    GUSTAV ELIAS DAHL
    senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    EMILIE DAMM KLARSKOV
    analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    FREDERIK VAD MF for Socialdemokratiet
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlag2 месяца назад
    Svigermor og svigerdatter mødes i en lufthavn. I løbet af et intenst døgn venter de på Haralds fly, som bliver mere og mere forsinket — imens konfrontationerne mellem svigermor og svigerdatter bliver mere og mere ubønhørlige. For hvad stiller man op, når man pludselig indser, at man er tre personer i et parforhold?

    Haralds mor er en pinlig page-turner — et syleskarpt og morsomt portræt af en svigermor (og en svigerdatter) fra helvede. Det er en mareridtsagtig og alligevel genkendelig fortælling om livet i et parforhold, hvor det at blive ‘en del af familien’ snarere er en trussel end en kærlighedserklæring.

    “Rå, brutal og natsort sarkastisk.” — GÖTEBORGS-POSTEN

    “Jeg ville elske at sidde i en bogklub med kvinder i alle aldre og diskutere denne giftige dødedans af en roman.” — SYDSVENSKAN
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlag3 месяца назад
    En ung kvindes kamp for at overleve i vildmarken.

    En tjenestepige flygter fra en puritansk nybyggerkoloni i 1600-tallets Nordamerika og ud i vildmarken på egen hånd. Hun har ikke andet med sig end sin forstand, nogle få ejendele og en religiøs gnist, der brænder i hende. Det, hun møder i vildmarkens ingenmandsland, overgår alle hendes forestillinger og vil bøje hendes tro på alt det, civilisationen har lært hende.

    Vildmark er en nervepirrende flugtfortælling af en stor stemme i amerikansk litteratur. Det er en storslået og eventyrlig fortælling om mødet med vældig natur og en roman om at finde nye måder at leve på i en verden underlagt kolonialistisk magt. Lauren Groff skriver krystalklart om en enkelt kvindes skæbne på et særligt punkt i historien, som trækker tråde til vores egen tid.

    „Lauren Groff har genopfundet eventyrromanen.“ — Los Angeles Times
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlag3 месяца назад
    A tale of crime, culture, and historical relics in early modern Denmark.

    In 1802, Denmark’s arguably most famous thief broke into the Royal Danish Cabinet of Curiosities and stole the renowned Golden Horns, relics from the Germanic Iron Age. Niels Heidenreich, the son of a drunken parish clerk, melted down the horns, and they were forever lost.

    The Thief is a compelling narrative about the loss of national symbols, counterfeiters, poverty, and despair. At its heart, it offers a vivid portrait of the man who destroyed these historical relics, tracing his life and harsh living conditions, his brushes with the law, and his existence on society’s fringes. Spanning Danish history around the year 1800, The Thief provides a fascinating glimpse into a period of significant social and political change, while addressing universal themes of crime, justice, and cultural heritage.
    Gads forlagдобавила книгу на полкуGads forlag3 месяца назад
    Et ingenmandsland strækker sig gennem de russiske naboregioner. En frygtelig krig udkæmpes her mellem to hære, men også uden for Ukraines grænser kaster konflikten fremtid, alliancer, naboskab, tilhørsforhold og sikkerhedsgarantier op i luften for almindelige mennesker.

    Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson drager på en journalistisk og fotografisk rejse fra Arktis til Centralasien, hvor de møder de mennesker, der bebor det nyoptrukne grænseland på kanten af Rusland — det ingenmandsland, hvor ideerne om Vesten, Østen og Russkij Mir, Den Russiske Verden, støder sammen i det 21. århundredes hidtil største geopolitiske krise.

    Ekspeditionen fører dem til Svalbard, Nordnorge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ukraine, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan, hvorfra de skildrer kampen om den arktiske undergrund, forfulgte seksuelle minoriteter, livet bag den ukrainske frontlinje, den usikre fremtid for udbryderrepublikkerne i Kaukasus og nye alliancer på stanlandenes stepper.

    Frederik Tillitz er dansk journalist med fokus på Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, Anders Rye Skjoldjensen er fotojournalist ansat ved Dagbladet Information, og Ólafur Steinar Rye Gestsson er islandsk fotojournalist. De er alle tre flere gange prisbelønnede, og sammen modtog de i 2022 Kristian Dahls Mindelegat for reportagebogen Russerne kommer.
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз