bookmate game

Sort humor

gyldendal
10Книг1Подписчик
Alle bøger på den her hylde emmer af sort, skandinavisk humor. Undervejs krummer du tæer, griner højlydt og lider sammen med din (anti)helt/heltinde. Tør du?
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    ”Din kone knepper med Poul Alling.” Så enkelt kan det formuleres, når man gerne vil hævne sig på sin kvindelige chef, der har været intim med en kendt sprogprofessor på Hotel Royal i Aarhus.

    Det er den 42-årige Tommy Hostrup, der sender den korte besked af sted i en anonym kuvert. Og brevet til chefen bliver ikke det eneste. I et langt og fordrukkent efterår skriver Tommy breve til andre, der bedrager deres mænd, koner, kærester. Sundhedsministerens affære bliver afsløret – det samme gør han egen søsters.

    Brevene giver hans liv indhold i en periode, hvor det meste går skævt. Han var en gang en stor stemme på Radioen med en halvkendt sanger-kæreste, nu speaker han Toyota-reklamer og drikker billig hvidvin fra kiosken, mens han ømmer sig over et parforhold der kuldsejlede på grund af hans egen jalousi.

    ”Man ser sig selv stå som en syg stodder med næsen nede i sin kærestes trusser, mens man skraber med neglene i noget som sikkert er ufarligt, men som man tror, er en fremmed mands sperm.”

    Midt i nedturen møder Tommy sin første kæreste. Måske er der stadig håb på trods af druk og truende fallit.

    HELE BYEN VED DET – er en bog om kærlighed, karriere og utroskab.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    Kommer som film i 2020!

    I Erling Jepsens nye roman indkaldes Kalle, der er søn af handlekraftige sønderjyske Erna, til tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig. Han har ikke så mange kopper i skabet, som man siger på de kanter, så Erna tør ikke lade ham drage alene i krig. Hun får fingre i en uniform, sniger sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten sydpå. Her tager hun del i øvelser og kampe, indtil noget sker, og hun må forlade skyttegravene. Men Erna vil stadig være i nærheden af Kalle, så hun beslutter sig for at slå sig ned på stedet som næringsdrivende med et yderst idealistisk formål: Hun vil ødelægge den preussiske hær indefra på en yderst udspekuleret måde.
  • Erling Jepsen
    Erna i krig
    • 402
    • 77
    • 26
    • 38
    da
    Books
  • gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    Så er Elvira Gregersen på banen igen! Den kronisk arbejdssky og stærkt overvægtige bordelværtinde med det skarpe hoved og det varme hjerte må endnu en gang kæmpe mod underverdenen og dens oppumpede muskelmænd. Hun glemmer i sin forretningssucces og sin kamp mod rockerne både tvillingebroren Sixten, der endelig er kommet ud af sit heroinmisbrug, og Henry, hendes meget omsorgsfulde kæreste, måske fordi hun også - meget modvilligt - er blevet barnepige for en 17-årig champagnepige fra Hellerup, der er gymnasieelev om dagen og noget helt andet om natten. Det hele ender i en situation, hvor Elvira igen kan drage nytte af sine 148 kilo.

    Med Happy hour afslutter Anne-Sophie Lunding-Sørensen sin stærkt underholdende, socialt indignerede og let satiriske trilogi om en meget anderledes (anti-)heltinde.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    Vi mødte første gang den kronisk arbejdssky og stærkt overvægtige Elvira Gregersen fra København NV i romanen Happy ending (2016). Dengang var hun telefondame på et bordel. Nu i Happy family er hun husvært for de prostituerede, alt imens hun forsøger at hjælpe en gruppe illegalt indvandrede kinesere, der misbruges groft i rengøringsbranchen. Samtidig bekymrer hun sig for sin narkomanbror Sixten og plejer forholdet til sin kæreste, Kluden. Det er en meget anderledes (anti-)heltinde, Anne-Sophie Lunding-Sørensen giver form i sin underholdende, spændende og diskret satiriske roman.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    Læs den før din nabo eller lad være. Læs den hvis du vil have en hovedperson ud over det sædvanlige. Det er stærkt og det er underholdende.

    Elvira Gregersen er 39 år, stærkt overvægtig, kronisk arbejdssky og telefondame i et bordel. Hendes tvillingebror, Sixten, er narkoman, og hendes bedste ven, Køster, er politibetjent. De tre har holdt uløseligt sammen siden barndommen.

    Da en af de prostituerede forsvinder sporløst, kontaktes Elvira af en stamkunde, Kluden, der vil have hende med ud at lede.

    Det ender slet ikke, som de havde ventet.

    Happy ending er en roman af Anne-Sophie Lunding-Sørensen om skæve eksistenser og hårde livsvilkår, om ensomhed og forsigtige håb.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    LYV HURTIGERE END EN GRIS KAN RENDE

    Helle Anja Janning var en gudsbenådet slagter. Hun kunne lægge et snit til en svineskank, som var det en finere kunstart, og hun drømte om at erobre hele verden med sine evner, så hun kunne give sin datter, Michelle, et godt liv. Men så gik det galt.

    I dag er Helle arbejdsløs, Michelle er flyttet hjemmefra i vrede over sin mors svage karakter, fogeden banker på, og Helle skal i endnu en trist jobaktivering – denne gang på Nykøbing F. Sygehus.

    Helle står foran akutmodtagelsen, da ambulancerne pludselig vælter ind, og i tumulten bliver hun forvekslet med den sygemeldte polske turnuslæge Natalia Nowak. Så er spørgsmålet: Hvad gør man, når man er faret vild i sit eget liv, og man
    pludselig får chancen for at blive en anden?

    HELLE EROBREREN er en hæsblæsende og rørende svindlerhistorie om den stordrømmende slagtermester Helle, som for at vinde sit liv, sin værdighed og sin datter tilbage udgiver sig for at være kirurg på Nykøbing F. Sygehus.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    Filip er ikke sikker på særlig meget her i livet, men én ting ved han: Han vil ikke ende som sine forældre.

    Efter nogle år på kostskole, begynder han at studere jura. Han får hurtigt et godt netværk blandt de unge overklassejurister i 80’ernes København, og verden står åben. Men noget, hans farmor engang sagde, spøger i ham: Arbejde er ikke det vigtigste i livet, det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe, er, hvem man gifter sig med. Men hvordan ved man, om man vælger rigtigt?

    ET RIGTIGT LIV er en fortælling om jagten på lykke og kærlighed. Om den svære balance mellem familie og karriere, om forventningspres og forpligtelser, om venskaber og længslen efter at blive elsket for den, man er.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    En bog med knivskarpe dialoger og fantastiske karakterer.

    Susanne og Mogens er gift. Hun er fængselspræst, han er noget i Arbejdsskadestyrelsen, de bor i rækkehus og har altid været sammen. Nu er han begyndt at se frem mod pensionen og vil købe en båd. Hun bryder sig hverken om både eller om havet, han presser på, og hun ender med at give sig, men insisterer på, at båden skal have nyt navn.

    ”Den skal have et andet navn,” siger jeg. ”Rædsomt navn, vi sejler rundt i Køge Bugt i noget der hedder Grace.”

    ”Man skifter ikke navn på både,” siger han.

    ”Hvorfor dog ikke?”

    ”Uheld.” Han nikker alvorligt, som om det er et faktum.

    ”Er vi overtroiske nu?”

    ”Du er præst,” svarer han og griner kort.

    ”Det er vist ikke helt det samme.”

    Han gentager bare at man ikke skifter navn på både. ”Uheld, Susse, uheld.”
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    Vibse er over halvvejs i livet, og tingene går ikke hendes vej. Mandag bliver hun fyret fra sit arbejde som gymnasielærer (røvhuller), torsdag flytter hendes datter Laura hjemmefra (lille ælling), og fredag har hun et kæmpeskænderi med sin mand Bent (idiot). Nu kan det være nok! Hun kører op i familiens afsidesliggende hus i Sverige for at være alene, men en snestorm rammer, strømmen går, og nu er Vibse ikke længere så sikker på, at turen til Sverige var en god idé.

    BJØRNEN er en roman om en kvinde, der på flere måder kæmper for sit liv. En fortælling om at skrælle tilværelsen ned til det mest basale for at nå ind til kernen, om tab og skam og om at stå ansigt til ansigt med sin egen angst – og en stor brun bjørn.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSort humor5 лет назад
    Så spot on karaterbeskrivelser, at du bobler af grin.

    Fire mænd og en kvinde mødes til et foredrag om dyre-etik. De fem er: Tandlægen Vidkun, den ressourcestærke bøsse og zoolog Sperber, serieromanforfatteren Hektor Gråbæk, vellidt af både mennesker og dyr, filmklipperen Såkaldte Bob, som fornemmer en stærk dragning mod Afrika, samt Lise Løvenskiold, politiefterforsker og single, der holder af Leopard-nips og fugle.

    Alle fem lever gennemregulerede og tilsyneladende lykkelige liv – men alligevel synes de hver især at være kommet til et slags vendepunkt i livet, der gør, at de vil væk fra det beskyttede liv i Norge. Og alle fem bærer de på en mere eller mindre eksplicit længsel efter at redde dyr.

    Så de beslutter sig for at rejse til Kenya for at kæmpe for, at dyrene stadig kan være en del af vores vilde natur. Med i bagagen har de en snedig yderst radikal plan om at gennemføre en happening ved hjælp af de fem ikoniske dyr: Bøffel, løve, leopard, næsehorn og elefant.

    For det er nødvendigt med ekstreme planer, når nu mennesket fucker med flora og fauna.
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз