bookmate game

JP/Politikens Forlag

Politikens forlag
1.7KКниг360Подписчиков
JP/Politikens Forlag har det brede publikum som målgruppe for udgivelser af rejsebøger, håndbøger, fagbøger, hobbybøger, erhvervsbøger, erindringer og biografier, skønlitteratur og børnebøger samt journalistiske bøger, der udgives i samarbejde med Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag4 дня назад
    Hvordan stjæler man verdens mest berømte maleri? Kan man sælge noget, man ikke ejer — flere gange? Og kan man flygte fra et fængsel udelukkende bevæbnet med frugt?
    Thomas Brunstrøm fortæller i Verdens vildeste banditter om historiens mest fantasifulde krimisager, begået af supersvindlere, falske politibetjente, kunsttyve og flugtkonger.
    Det lyder som røverhistorier. Men den er god nok — i Verdens vildeste banditter oplever man endnu en gang, hvordan virkeligheden ofte overgår selv den vildeste fantasi.
    Hør hele historien om den ekstraordinære fangeflugt fra Alcatraz, hvor to banditter ved hjælp af en bunke regnfrakker og hår fra en frisør stak af fra USA’s mest sikre fængsel. Her er fortællingen om, hvordan det lykkedes kunsttyven Vincenzo at stjæle verdens mest berømte maleri, Mona Lisa, ved højlys dag. Vi skal også høre om manden, der solgte Eiffeltårnet, selvom han slet ikke ejede det og om Leonardo, der var lige ved at slippe af sted med verdenshistoriens største diamantkup, men blev afsløret af sin pølsesandwich.
    Her er historier om bankrøverier, tyverier, fængselsflugter, snyd og svindel gennem verdenshistorien — alt sammen fortalt i børnehøjde. Man må jo ikke røve banker, det er faktisk helt vildt ulovligt, men sådan nogle historier om kriminalitet er bare tit … ret spændende. Så det er dem, Verdens vildeste banditter handler om.
    Bogen er rigt illustreret i Jonas Sonnes skæve og humoristiske streg.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag4 дня назад
    Tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder.
    46. Så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende Watch It. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed?
    Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen.
    Sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan. For hvor langt er Lykke villig til at gå? Og har hun Rudis opbakning?
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag5 дней назад
    Alberte er mor til to livlige teenagedrenge, og snart kan hun og hendes mand fejre kobberbryllup. Umiddelbart har hun det hele. Det er også sådan, hendes omgangskreds opfatter det, men under overfladen ulmer en uro, som bliver stadig sværere at ignorere.
    Hendes halvsøster overtaler hende til, at de skal tage et faldskærmsudspring sammen. I frit fald mod jorden mærker Alberte ikke det mindste, og det står klart, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at få sit liv tilbage på sporet.
    Alberte forlader sin mand, pakker sit liv sammen og køber et hus på øen Blisholt. Det trænger til en kærlig overhaling, og hurtigt opdager hun, at det også gemmer på hemmeligheder fra fortiden. Den tidligere ejer er død, men han efterlader sig en forpjusket hund, stridigheder med de fleste af naboerne og et aflåst skrivebord. Brik for brik samler hun puslespillet om den bistre mands kærlighedshistorie, og samtidig finder hun lysten til at begynde sin egen.
    Solospring er en hjertevarm fortælling om kærlighed, fornyelse og håb for fremtiden.
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag6 дней назад
    Alle elsker italiensk mad. Og her får du de lækreste opskrifter, der gør det nemt og billigt at lave mad — både til hverdag og fest.
    Karen-Elisabeth Gadtoft har samlet alle sine bedste italienske opskrifter på autentiske pastaretter, sprøde pizzaer, bløde foccaciaer og indbydende desserter — og mange andre italienske fristelser.
    Du finder også tips om, hvad du skal have i dit italienske basislager, så du altid kan trylle en middagsret frem, selv om du ikke har fået købt ind — eller hvis det er sidst på måneden. Bogens råvarer kan købes i supermarkedet, og følger du opskrifterne, er der nem, hurtig og lækker aftensmad for under 400 kr. om ugen for to personer.
    Det italienske køkken er elsket af de fleste, og mange af de lækreste retter består af ganske få ingredienser, der hver især får lov at stråle på tallerkenen. De få råvarer gør opskrifterne overskuelige, og med bogens gode forklaringer og tips kan alle være med i køkkenet.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag6 дней назад
    Berlin, 1933. Mildred Harnack og hendes venner i modstandsgruppen Die Rote Kapelle, Martha, Greta og Sara, arbejder intenst på at indsamle oplysninger fra journalister, militærfolk og embedsmænd af højeste rang i det nazistiske parti. De håber at kunne komme helt tæt på fjenden og derved undergrave dem. Men Hitler nærmer sig ubønhørligt magten og gør det undervejs vanskeligt — og potentielt livsfarligt — at være i opposition.
    Modstandskvinder — del 2 er andet bind i Jennifer Chiaverinis uforglemmelige, historiske romanserie baseret på virkelige begivenheder — om en gruppe ukueligt modige kvinder, som er fast besluttet på at bekæmpe Det Tredje Rige, koste hvad det vil.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag6 дней назад
    Da dagen for Agathas bryllup med James Lacey oprinder, skinner solen fra en skyfri himmel, men da hun ankommer til kirken, er Agathas held brugt op. Jimmy, hendes ægtemand, som hun troede død og begravet, dukker op i levende live og dobbelt så grim som han plejede at være. Agatha giver det et skud at forsøge at kværke ham, altimens James bryder forlovelsen på stedet. Så da Jimmy næste dag bliver fundet myrdet, er Agatha og James begge hovedmistænkte. Og de er tvunget til at samarbejde for at rense deres navne.
    Agatha Raisin og den ubudne bryllupsgæst er femte bind i serien om AGATHA RAISINS COTSWOLDSMYSTERIER, der er elsket verden over for deres slagkraftige heltinde, charmerende mordgåder og mosgrønne idyl i ærkebritiske Cotswolds.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag7 дней назад
    Ryan Shay er NBA-ligaens absolutte superstjerne, ny kaptajn for Chicago Devils og har en elendig work-life balance. Da hans søsters bedste veninde, Indy Ivers, lige har slået op med sin utro kæreste og mangler et sted at bo, lader Ryan sig modvilligt overbevise om, at Indy kan flytte ind på hans tomme gæsteværelse – under forudsætning af, at det er midlertidigt, selvfølgelig.
    Men da Chicago Devils’ manager udtrykker utilfredshed med Ryans måde at være kaptajn på og mener, han er både utilnærmelig og indadvendt, kan hans nye, ellers uønskede roommate vise sig at være løsningen på hans problemer. For hvilken bedre måde at bevise, at han er hverken indadvendt eller utilnærmelig, end at lade som om, at det boblende, farverige festfyrværkeri af en personlighed, som Indy er, er hans nye kæreste?
    Men efterhånden som Ryan og Indy tilbringer mere og mere tid med at lade som om, de er forelskede, bliver det stadig sværere at huske på, at det bare er noget, de faker.
    Det rette træk — del 2 er anden del af bind to i Liz Tomfordes bestsellerserie WINDY CITY — en hed og hjertevarmende roman om at åbne op for kærligheden, om at bearbejde fortiden for bedre at kunne være i nutiden, om basketballstjerner og om jagten på at indfri sine største drømme.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag7 дней назад
    Ryan Shay er NBA-ligaens absolutte superstjerne, ny kaptajn for Chicago Devils og har en elendig work-life balance. Da hans søsters bedste veninde, Indy Ivers, lige har slået op med sin utro kæreste og mangler et sted at bo, lader Ryan sig modvilligt overbevise om, at Indy kan flytte ind på hans tomme gæsteværelse – under forudsætning af, at det er midlertidigt, selvfølgelig.
    Men da Chicago Devils’ manager udtrykker utilfredshed med Ryans måde at være kaptajn på og mener, han er både utilnærmelig og indadvendt, kan hans nye, ellers uønskede roommate vise sig at være løsningen på hans problemer. For hvilken bedre måde at bevise, at han er hverken indadvendt eller utilnærmelig, end at lade som om, at det boblende, farverige festfyrværkeri af en personlighed, som Indy er, er hans nye kæreste?
    Men efterhånden som Ryan og Indy tilbringer mere og mere tid med at lade som om, de er forelskede, bliver det stadig sværere at huske på, at det bare er noget, de faker.
    Det rette træk — del 1 er første del af bind to i Liz Tomfordes bestsellerserie WINDY CITY — en hed og hjertevarmende roman om at åbne op for kærligheden, om at bearbejde fortiden for bedre at kunne være i nutiden, om basketballstjerner og om jagten på at indfri sine største drømme.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag7 дней назад
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag7 дней назад
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag8 дней назад
    York, 1530. Nanette Morland er taget til hoffet, hvor hun bliver nære venner med Anne Boleyn. Snart fanger Anne kong Henry VIII’s interesse, og Nanette hvirvles ind i kongen og Annes stormomsuste forhold, da hun bliver dronning Annes mest betroede hofdame. Men Anne kæmper med at give kongen en søn, alt imens kongens rådgivere taler imod hende. Snart er hoffet ikke længere et sikkert sted for dronningen — eller dem, der er tæt på hende.
    Hjemme på Morland Place længes Paul Morland efter Nanette, som han har erklæret sin kærlighed, alt imens forholdet til hans søn, Amyas, forværres dag for dag. Da en ulykke rammer familien oven på en hård isvinter, må Paul sætte alt ind på at sikre godsets — og sin egen — overlevelse.
    Den mørke rose — del 2 er anden del af bind 2 i Cynthia Harrod-Eagles’ storslåede slægtsserie om Morland-dynastiet, der strækker sig helt fra 1400-tallets middelalder til Den Store Depression i 1930’erne. Læs også de tre dele af første bind, Begyndelsen, hvor Morland-dynastiet grundlægges.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag10 дней назад
    ÅRET ER 1910.
    På den lille Apollo-varieté i Hvidbjerg, Jylland, er den blændende tryllekunstner Laurits stadig teatrets store trækplaster. Men nu skal han samtidig varetage rollen som alenefar for Valdemar på ti år, hvilket ikke falder ham let.
    I skolen taber Valdemar sit hjerte til Anna, datter af Hvidbjergs industrimagnat og ejer af Runges jernstøberi, der er nabo til Apollo. Laurits gør alt, hvad han kan, for at få et godt forhold til Valdemar, mens han og resten af teatrets ensemble fortsat kæmper for Apollos overlevelse. Ikke bare svigter publikum til fordel for det nyåbnede biografteater, Runges jernstøberi vil udvide og vil meget gerne bygge der, hvor teatret nu ligger.
    Da Laurits’ bedste ven, violinisten Melchior, får tuberkulose, afholder teatret en prøve for at finde en midlertidig erstatning for ham, og det bliver den ekvilibristiske Eva Ungermann, der får jobbet. Med hendes entré i Apollos orkestergrav får hele teatret og ikke mindst Laurits et problem, der tilsyneladende virker uløseligt. For selvom Laurits bliver mere og mere betaget af hende, gemmer Eva på en hemmelighed, der truer med at ødelægge, ikke bare hende selv, men også Laurits og Valdemars fremtid.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag18 дней назад
    Trondhjem, 1918. Hvad der skulle have været en af de bedste dage i Jonas og Margretes liv forvandler sig til et mareridt, da den forsmåede og intrigante Sofie dukker op. Nu har hun Margretes skæbne i sine hænder, og Jonas må tage alle midler i brug for at overbevise stiftelsens bestyrelsesmedlemmer om, at deres reglementer er forældede, og at de ikke kan undvære Margrete.
    Samtidig må Margrete inddrage politiet for at beskytte Karen og børnene mod en af Ulriks gamle kumpaner.
    Knuste drømme er syvende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, om længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag18 дней назад
    Trondhjem, 1919. Margrete har længe haft en mistanke om, at der er én i byen, der med nye farlige metoder udfører fosterfordrivelser på unge kvinder i en ulykkelig situation. Under tragiske omstændigheder får Jonas og Margrete nys om en kvinde fra det bedre borgerskab, der måske har noget med det hele at gøre.
    Samtidig får Karen bekymrende nyheder, som hun ikke vil se i øjnene, men en middag hos tante Laura og et tilfældigt sammenstød med Gustav får facaden til at krakelere.
    Bag facaden er niende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, om længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag18 дней назад
    Henri Koskinen, aktuar og legelandsiværksætter, tror fuldt og fast på sund fornuft og orden. Lige indtil han flytter sammen med maleren Laura Helanto og hendes datter.
    Mens det går op for Henri, at han uforvarende er blevet en del af en lokal fædregruppe, bestræber et konkurrerende legeland sig på at udvide sit foretagende — dog ved at se stort på loven undervejs.
    Endnu en gang udfordres Henris logiske og umiddelbare tilgang til livet, og der har aldrig været mere på spil. For i hvilken verden kan marmeladekogning til klasseturen forenes med håndteringen af rå kriminelle?
    Bæverteorien er tredje og sidste bind i trilogien om Henri Koskinen, en svimlende spændingsroman og underfundig komedie om kærlighed, død — og forsikringsmatematik
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag19 дней назад
    Lauren Roberts tager os tilbage til Ilyas mørke i Powerful — en gribende novella, der udspiller sig parallelt med handlingen i Powerless.
    Adena står alene i slummen, mens hendes bedste ven Paedyn kæmper for sit liv i Udrensningen. For at overleve må Adena stole på sine instinkter, men et skæbnesvangert møde med Mak, en gådefuld elite med en dyster fortid, vender op og ned på hendes verden. Sammen drager de ud på en risikabel mission, hvor deres bånd sættes på prøve, og deres loyalitet over for hinanden udfordres.
    Bogen afslører skjulte aspekter af Powerless og giver et nyt perspektiv på de begivenheder, der fandt sted i bestsellerromanen, der tog verden og BookTok med storm. Et mustread for fans af det fængslende Powerless-univers.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag19 дней назад
    Fourth Wing møder Hunger Games i denne episke og romantiske fantasy-saga om Ilya — et kongerige, som kun er for de udvalgte. I årtier har Eliten besiddet særlige kræfter, som Pesten har skænket dem, mens De almindelige er forvist fra kongeriget og udstødt af samfundet. Det kender Paedyn Gray alt til. Hun er Almindelig, men giver sig ud for at være Elite, da hun ved et uheld redder Kai Azer. Han viser sig at være en af Ilyas prinser, og hun bliver kastet ud i Udrensningen, en brutal konkurrence, hvor hun skal vise sine ”Elite”-kræfter. Hvis hun ikke bliver slået ihjel i prøverne eller af sine modstandere, vil prinsen, som hun ikke kan holde op med at tænke på, med garanti gøre det, når han finder ud af, at hun blot er fuldkommen Almindelig.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag20 дней назад
    Berlin, 1929. Amerikanske Mildred og den tyske økonom Arvid har forelsket sig hovedkulds i hinanden og ser ind i en lys fremtid. Men den politiske situation i Tyskland truer med at ændre alt.
    Da nazisterne nærmer sig magten, sætter Mildred og veninden Greta livet på spil for at kæmpe imod regimet og forsvare de undertrykte. Men deres plan om at infiltrere nazisterne og vælte partiet, bliver udfordret hen over de næste års mørke i skyggen af det totalitære regime.
    Modstandskvinder — del 1 er første bind i Jennifer Chiaverinis uforglemmelige, historiske romanserie baseret på virkelige begivenheder — om en gruppe ukueligt modige kvinder, som er fast besluttet på at bekæmpe Det Tredje Rige, koste hvad det vil.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag24 дня назад
    Svampeeksperten Lene Lange har skrevet en bog, der vil revolutionere vores syn på svamperiget og så viser den, hvordan vi selv kan bruge svampe på nye måder.
    I disse år har forskerne mere fokus på svamperiget end nogensinde. Svampe rummer nemlig en lang række værdifulde kvaliteter, der kan gøre os sundere og gladere, berige vores måltider på helt nye måder, skåne klimaet og være med til at løse flere af de andre kriser, vi kæmper med.
    Lene Lange, en af verdens absolut førende svampekapaciteter, indvier læseren i nye sider af svampenes fascinerende verden og alt det, de kan gøre for os. Bl.a. kan svampestoffer beskytte os mod livstruende sygdomme, øge vores psykiske velvære og føre til bedre behandlinger af lidelser i hjernen. De kan blive til nye former for antibiotika, der bekæmper problemet med resistens, og de kan producere mere klimavenlig mad.
    Suveræne svampe er en helt ny type svampebog, fyldt med overraskende facts og visioner — og masser af gode råd til, hvordan man selv får glæde af svampenes superkræfter. To af Danmarks pionerer inden for bæredygtig gastronomi, Matt Orlando og Kim Wejendorp, har udviklet bogens 36 vidunderlige opskrifter med svampe i hovedrollen.
    Johan Olsen, biolog, forsker og børnebogsforfatter, har skrevet forord.
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagв прошлом месяце
    Franci Duncan og Sean Riordan forelskede sig i hinanden, da de gjorde tjeneste i luftvåbnet. Men da Franci var parat til ægteskab og børn, var Sean det afgjort ikke, og deres veje skiltes. Men et tilfældigt møde viser, at den bitre afsked ikke har gjort det af med deres stærke tiltrækning.
    Meget mod forventning er Sean fire år senere faldet til ro og er ikke længere den kæphøje, unge jagerpilot, han var, da Franci forlod ham. Han vil gerne give deres forhold en ny chance, for de deler trods alt en masse minder — men det er ikke, det eneste de har tilfælles.
    Francis virkelige årsag til at rejse, da Sean ikke ønskede forpligtelser, er nemlig just fyldt tre og et halvt: et rødhåret englebarn ved navn Rosie, der har de samme smaragdgrønne øjne som sin far. Sean er i chok — og rasende på Franci over at have ført ham bag lyset.
    Men snakken går som bekendt hurtigt i Virgin River, og snart vælger hele byen side i striden. Hvis Franci og Sean skal genskabe tilliden til hinanden vil det kræve et mindre mirakel — og den slags kærlighed, der kan flytte bjerge.
    VIRGIN RIVER — Et lille mirakel er niende bind i Robyn Carrs romanserie bag Netflix’ kæmpehit, hvor kærlighed, familiedramaer og hjertevarme venskaber udspiller sig i den naturskønne californiske bjerglandsby.
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз