bookmate game

JP/Politikens Forlag

Politikens forlag
1.7KКниг360Подписчиков
JP/Politikens Forlag har det brede publikum som målgruppe for udgivelser af rejsebøger, håndbøger, fagbøger, hobbybøger, erhvervsbøger, erindringer og biografier, skønlitteratur og børnebøger samt journalistiske bøger, der udgives i samarbejde med Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagвчера
    ÅRET ER 1910.
    På den lille Apollo-varieté i Hvidbjerg, Jylland, er den blændende tryllekunstner Laurits stadig teatrets store trækplaster. Men nu skal han samtidig varetage rollen som alenefar for Valdemar på ti år, hvilket ikke falder ham let.
    I skolen taber Valdemar sit hjerte til Anna, datter af Hvidbjergs industrimagnat og ejer af Runges jernstøberi, der er nabo til Apollo. Laurits gør alt, hvad han kan, for at få et godt forhold til Valdemar, mens han og resten af teatrets ensemble fortsat kæmper for Apollos overlevelse. Ikke bare svigter publikum til fordel for det nyåbnede biografteater, Runges jernstøberi vil udvide og vil meget gerne bygge der, hvor teatret nu ligger.
    Da Laurits’ bedste ven, violinisten Melchior, får tuberkulose, afholder teatret en prøve for at finde en midlertidig erstatning for ham, og det bliver den ekvilibristiske Eva Ungermann, der får jobbet. Med hendes entré i Apollos orkestergrav får hele teatret og ikke mindst Laurits et problem, der tilsyneladende virker uløseligt. For selvom Laurits bliver mere og mere betaget af hende, gemmer Eva på en hemmelighed, der truer med at ødelægge, ikke bare hende selv, men også Laurits og Valdemars fremtid.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag9 дней назад
    Trondhjem, 1918. Hvad der skulle have været en af de bedste dage i Jonas og Margretes liv forvandler sig til et mareridt, da den forsmåede og intrigante Sofie dukker op. Nu har hun Margretes skæbne i sine hænder, og Jonas må tage alle midler i brug for at overbevise stiftelsens bestyrelsesmedlemmer om, at deres reglementer er forældede, og at de ikke kan undvære Margrete.
    Samtidig må Margrete inddrage politiet for at beskytte Karen og børnene mod en af Ulriks gamle kumpaner.
    Knuste drømme er syvende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, om længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag9 дней назад
    Trondhjem, 1919. Margrete har længe haft en mistanke om, at der er én i byen, der med nye farlige metoder udfører fosterfordrivelser på unge kvinder i en ulykkelig situation. Under tragiske omstændigheder får Jonas og Margrete nys om en kvinde fra det bedre borgerskab, der måske har noget med det hele at gøre.
    Samtidig får Karen bekymrende nyheder, som hun ikke vil se i øjnene, men en middag hos tante Laura og et tilfældigt sammenstød med Gustav får facaden til at krakelere.
    Bag facaden er niende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, om længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag9 дней назад
    Henri Koskinen, aktuar og legelandsiværksætter, tror fuldt og fast på sund fornuft og orden. Lige indtil han flytter sammen med maleren Laura Helanto og hendes datter.
    Mens det går op for Henri, at han uforvarende er blevet en del af en lokal fædregruppe, bestræber et konkurrerende legeland sig på at udvide sit foretagende — dog ved at se stort på loven undervejs.
    Endnu en gang udfordres Henris logiske og umiddelbare tilgang til livet, og der har aldrig været mere på spil. For i hvilken verden kan marmeladekogning til klasseturen forenes med håndteringen af rå kriminelle?
    Bæverteorien er tredje og sidste bind i trilogien om Henri Koskinen, en svimlende spændingsroman og underfundig komedie om kærlighed, død — og forsikringsmatematik
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag10 дней назад
    Lauren Roberts tager os tilbage til Ilyas mørke i Powerful — en gribende novella, der udspiller sig parallelt med handlingen i Powerless.
    Adena står alene i slummen, mens hendes bedste ven Paedyn kæmper for sit liv i Udrensningen. For at overleve må Adena stole på sine instinkter, men et skæbnesvangert møde med Mak, en gådefuld elite med en dyster fortid, vender op og ned på hendes verden. Sammen drager de ud på en risikabel mission, hvor deres bånd sættes på prøve, og deres loyalitet over for hinanden udfordres.
    Bogen afslører skjulte aspekter af Powerless og giver et nyt perspektiv på de begivenheder, der fandt sted i bestsellerromanen, der tog verden og BookTok med storm. Et mustread for fans af det fængslende Powerless-univers.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag10 дней назад
    Fourth Wing møder Hunger Games i denne episke og romantiske fantasy-saga om Ilya — et kongerige, som kun er for de udvalgte. I årtier har Eliten besiddet særlige kræfter, som Pesten har skænket dem, mens De almindelige er forvist fra kongeriget og udstødt af samfundet. Det kender Paedyn Gray alt til. Hun er Almindelig, men giver sig ud for at være Elite, da hun ved et uheld redder Kai Azer. Han viser sig at være en af Ilyas prinser, og hun bliver kastet ud i Udrensningen, en brutal konkurrence, hvor hun skal vise sine ”Elite”-kræfter. Hvis hun ikke bliver slået ihjel i prøverne eller af sine modstandere, vil prinsen, som hun ikke kan holde op med at tænke på, med garanti gøre det, når han finder ud af, at hun blot er fuldkommen Almindelig.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag11 дней назад
    Berlin, 1929. Amerikanske Mildred og den tyske økonom Arvid har forelsket sig hovedkulds i hinanden og ser ind i en lys fremtid. Men den politiske situation i Tyskland truer med at ændre alt.
    Da nazisterne nærmer sig magten, sætter Mildred og veninden Greta livet på spil for at kæmpe imod regimet og forsvare de undertrykte. Men deres plan om at infiltrere nazisterne og vælte partiet, bliver udfordret hen over de næste års mørke i skyggen af det totalitære regime.
    Modstandskvinder — del 1 er første bind i Jennifer Chiaverinis uforglemmelige, historiske romanserie baseret på virkelige begivenheder — om en gruppe ukueligt modige kvinder, som er fast besluttet på at bekæmpe Det Tredje Rige, koste hvad det vil.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag15 дней назад
    Svampeeksperten Lene Lange har skrevet en bog, der vil revolutionere vores syn på svamperiget og så viser den, hvordan vi selv kan bruge svampe på nye måder.
    I disse år har forskerne mere fokus på svamperiget end nogensinde. Svampe rummer nemlig en lang række værdifulde kvaliteter, der kan gøre os sundere og gladere, berige vores måltider på helt nye måder, skåne klimaet og være med til at løse flere af de andre kriser, vi kæmper med.
    Lene Lange, en af verdens absolut førende svampekapaciteter, indvier læseren i nye sider af svampenes fascinerende verden og alt det, de kan gøre for os. Bl.a. kan svampestoffer beskytte os mod livstruende sygdomme, øge vores psykiske velvære og føre til bedre behandlinger af lidelser i hjernen. De kan blive til nye former for antibiotika, der bekæmper problemet med resistens, og de kan producere mere klimavenlig mad.
    Suveræne svampe er en helt ny type svampebog, fyldt med overraskende facts og visioner — og masser af gode råd til, hvordan man selv får glæde af svampenes superkræfter. To af Danmarks pionerer inden for bæredygtig gastronomi, Matt Orlando og Kim Wejendorp, har udviklet bogens 36 vidunderlige opskrifter med svampe i hovedrollen.
    Johan Olsen, biolog, forsker og børnebogsforfatter, har skrevet forord.
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag18 дней назад
    Franci Duncan og Sean Riordan forelskede sig i hinanden, da de gjorde tjeneste i luftvåbnet. Men da Franci var parat til ægteskab og børn, var Sean det afgjort ikke, og deres veje skiltes. Men et tilfældigt møde viser, at den bitre afsked ikke har gjort det af med deres stærke tiltrækning.
    Meget mod forventning er Sean fire år senere faldet til ro og er ikke længere den kæphøje, unge jagerpilot, han var, da Franci forlod ham. Han vil gerne give deres forhold en ny chance, for de deler trods alt en masse minder — men det er ikke, det eneste de har tilfælles.
    Francis virkelige årsag til at rejse, da Sean ikke ønskede forpligtelser, er nemlig just fyldt tre og et halvt: et rødhåret englebarn ved navn Rosie, der har de samme smaragdgrønne øjne som sin far. Sean er i chok — og rasende på Franci over at have ført ham bag lyset.
    Men snakken går som bekendt hurtigt i Virgin River, og snart vælger hele byen side i striden. Hvis Franci og Sean skal genskabe tilliden til hinanden vil det kræve et mindre mirakel — og den slags kærlighed, der kan flytte bjerge.
    VIRGIN RIVER — Et lille mirakel er niende bind i Robyn Carrs romanserie bag Netflix’ kæmpehit, hvor kærlighed, familiedramaer og hjertevarme venskaber udspiller sig i den naturskønne californiske bjerglandsby.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag18 дней назад
    En stærk og foruroligende ungdomsroman om popularitet, hierarkier og social kontrol på et privilegeret gymnasium, skrevet rundt om universet i Jonas Risvigs første spillefilm.
    I efteråret 2024 får filmen Kontra premiere. Det er Jonas Risvigs første spillefilm efter hans store succeser med tv-serier til unge som Salsa, Grænser og Drenge. Freja Bøgh Lassen skriver ind bag Risvigs univers og karakterer i denne vigtige ungdomsroman.
    Det er hårdt at være ung. At skulle passe ind og finde sin plads i hierarkiet på et af Danmarks største gymnasier. Fanny flytter til Nordsjælland og starter i 2.g på et gymnasie, hvor hun skal kæmpe for at blive lukket ind. Hun bliver vidne til ekstreme og grove episoder mellem de unge piger, der har penge, dyre biler og guldkort til Københavns natklubber, men ingen respekt for hinanden. Kun frygt for at miste status.
    Fanny forsøger at holde fast i sig selv, mens hendes nye veninde Lilja bliver en indgang til livet på toppen. Men status kommer ikke uden en pris. Man bliver ødelagt af ikke at passe på hinanden. Jalousi, sorg og depression fylder hos de unge piger. Uden populariteten har de intet.
    KONTRA — Mon vi slipper godt herfra er et portræt af ungdom og skrevet til de unge sind, hvis følelser og kampe fortjener at blive taget seriøst. Bogen kan også læses af voksne og taler ind i en kultur, der for mange unge er næsten umulig at leve op til. At være utilstrækkelig. Ikke at være smuk nok. Og kun at have sig selv at stole på i sidste ende.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag18 дней назад
    Efter en succesfuld sommer trives Hollys konfekturebutik for første gang, siden hun overtog den, og hun har store forventninger til fremtiden i Søde Fristelser. Det er dog ikke kun forretningen, der strutter af liv — snart skal hun forsøge at styre butikken med en baby på armen.
    Hvis bare kærlighedslivet også var til at styre. Men forholdet til Ben er langtfra en dans på roser, og da Giles atter dukker op, er Holly pludselig i færd med at skifte andet og mere end bleer …
    Store forventninger i konfekturebutikken<\i> er fjerde bind i Hannah Lynns charmerede serie om flugten til et hyggeligt landsbyliv fuldt af latter, sød romantik og skæve personligheder, der styrker troen på, at de gode ting her i livet virkelig er værd at kæmpe for.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag20 дней назад
    Lady Fortescue, oberst Sandhurst og resten af flokken på Hotel den Fattigfine er endnu en gang i pengenød, og de skruppelløse ejere sender forsigtige miss Tonks på røvertogt hos hendes rige søster. Men miss Tonks’ planer om et landevejsrøveri forløber ikke uden problemer, og hvis ikke hun vil vende tomhændet tilbage til sine venner, må hun forlade sig på den formuende og viltre lord Estons hjælp.
    Da miss Tonks vender tilbage til London sammen med sin niece, Cassandra, bliver hun mødt af nye problemer. Et nyt hotel i byen stjæler nemlig Hotel den Fattigfines medarbejdere og forsøger at få hotellet til at gå nedenom og hjem. Heldigvis har den snu sir Philip som altid en plan, og miss Tonks og Cassandra trækker i arbejdstøjet og går undercover. Men kan de redde Hotel den Fattigfine fra undergang? Og hvem var egentlig den mystiske landevejsrøver, der gav Cassandra et uforglemmeligt kys?
    Miss Tonks tyer til forbrydelser er andet bind i M.C. Beatons vidunderlige regencyserie om en flok originale, charmerende adelige, der får det meste ud af det mindste i deres fælles liv på Hotel den Fattigfine.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlag23 дня назад
    Taknemmelighed er en af hemmelighederne bag Ole Henriksens positive sind. Her deler han sine bedste råd til, hvordan man praktiserer taknemmelighed hver dag.
    Det lille ord TAK er ikke bare en høflighedsfrase. Det rummer magiske kræfter, der gavner psykisk velvære og fysisk sundhed — når taknemmeligheden udtrykkes oprigtigt fra hjertet.
    Denne positive magi kan mange flere få gavn af, mener Ole Henriksen, der selv har haft taknemmelighed som livsstil i mange årtier og mærket, hvilken forvandling det har skabt i hans krop, hjerne og sjæl.
    Da han sammen med journalist Tina Jøhnk Christensen dykkede ned i videnskaben om taknemmelighedens kraft, blev han glædeligt bekræftet i de mange gevinster, taknemmeligheden bringer med sig. Ifølge forskningen har taknemmelige mennesker nemlig både stærkere immunforsvar, lavere blodtryk og højere smertetærskel. De sover bedre, føler større glæde, nydelse og optimisme, er mere hjælpsomme og omsorgsfulde, føler sig mindre ensomme — og meget mere.
    Bogen rummer masser af Ole Henriksens egne råd til, hvordan man nemt gør taknemmelighed til en naturlig del af sin hverdag, og tankevækkende fortællinger om, hvordan den har beriget Oles og andres liv — også i svære tider.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagв прошлом месяце
    Evan Zanders er hockeyteamet Chicago Raptors’ badboy — han tilbringer hovedparten af holdets kampe i straffeboksen og har altid en ny pige på armen. Stevie Shay er ny stewardesse på Raptors-holdets privatfly, og hun har svoret aldrig at være sammen med en sportsstjerne.
    Så da Stevie boarder flyet og møder Zanders for første gang, er det had ved første blik. De næste måneder går han hende på nerverne ved konstant at tilkalde hende, men efterhånden som de tilbringer mere og mere tid sammen ombord, begynder de begge at overveje, hvorfor Zanders ikke kan lade være med at opsøge hende? Og snart begynder Zanders’ facade som badboy så småt at krakelere — for hvordan skal han opnå sin drømmekvinde, hvis han ikke tør være sig selv?
    Mile High — del 2 er anden del af bind 1 i Liz Tomfordes bestsellerserie WINDY CITY — en hed og hjertevarmende roman om at åbne op for kærligheden, om at bearbejde fortiden for bedre at kunne være i nutiden, om ishockeystjerner og om jagten på at indfri sine største drømme.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagв прошлом месяце
    York, 1512. Eleanor Morlands oldebarn Paul har arvet familiens formue, og nu kæmper han for at videreføre alt det, den ærværdige Eleanor har opbygget. Men Pauls søn, Amyas, er hverken enig i sin fars måde at drive Morland Place på eller hans politiske ståsted, og da Paul indleder en affære med en fattig enke og får en uægte søn, sætter det forholdet til Amyas yderligere under pres.
    Også Pauls forhold til hans halvbror, Jack Morland, er anstrengt. Paul nærer en indædt modvilje mod den godmodige og velvillige Jack, men da Pauls elskerinde pludselig bliver anklaget for at være heks, er det Jack, der må komme Paul til undsætning. Paul får endelig øjnene op for Jacks gode kvaliteter, men da svedesygen gør sit indtog på Morland Place, er det måske for sent.
    Imens sendes Pauls niece, Nanette, til Kentdale Castle for at vokse op sammen med Katherine Parr, og de to piger danner et nært venskab. Da Nanette vender tilbage til Morland Place, er hun blevet en ung, smuk kvinde, og Paul hjemsøges pludselig af følelser for sin halvbror Jacks datter, som han ikke ved, hvad han skal stille op med.
    Den mørke rose — del 1 er første del af bind 2 i Cynthia Harrod-Eagles’ storslåede slægtsserie om Morland-dynastiet, der strækker sig helt fra 1400-tallets middelalder til Den Store Depression i 1930’erne. Læs også de tre dele af første bind, Begyndelsen, hvor Morland-dynastiet grundlægges.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagв прошлом месяце
    En gribende historie om at finde lyset i det dybeste mørke. Juleeventyret giver mindelser om både H.C. Andersens og Charles Dickens juleeventyr.
    Der er tolv tændstikker tilbage i æsken. Dér ligger de i det dybeste mørke og venter på at komme Udenfor. Ingen af dem ved præcist, hvad der kommer til at ske derude, men hver især har sine forestillinger om det skabt ud fra deres individuelle personligheder. Den nostalgiske længes hjem til de svenske skove, den mest utålmodige kan ikke komme hurtigt nok afsted, og den firkantede vrisser af de andre uden helt at vide hvorfor.
    Én enkelt af dem ved, hvad der faktisk sker Udenfor. Det er den modsatte, som blev samlet op af Hånden og taget med Udenfor, men som på forunderlig vis blev lagt tilbage i æsken igen kort tid efter. Siden har den ikke været sig selv. Den er knækket og forholder sig tavst dernede i æsken blandt de andre nysgerrige tændstikker.
    Langsomt forsvinder de elleve øvrige tændstikker ud af æsken, og den modsatte ligger til sidst alene tilbage. Men selv en knækket tændstik skal lyse en dag — hvis bare den lærer at tænke på et helt bestemt ord.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagв прошлом месяце
    Da Katinka fylder 12 år, får hun en sindssyg gave af mormor og morfar. En rejse for hele familien — og miss Nelly og Brian er selvfølgelig også inviteret. Katinka får selv lov at vælge, hvor de skal hen. Den beslutning er ikke svær at tage, da Kirk pludselig er blevet meget interesseret i slægtsforskning — og som morfar siger: ”Mennesker har alle dage haft brug for at vide, hvem de er, og hvor de kommer fra …”
    Da skolens computersystem bliver sendt til tælling, beder Miss Nelly, der er skolens pedel, Kirk om hjælp. Mens Kirk får systemet op at køre igen, opdager han ved et tilfælde navnet på sin og Petras far — og at han kommer fra Cold Hawaii i Nordjylland. Da han fortæller om sin opdagelse til de voksne, får Nelly røde pletter på halsen. Men før nogen ved af det, er hele familien alligevel i gang med at tegne nogle meget mærkelige træer, der hedder stamtræer.
    Katinka og Tristans far viser sig at hedde Manolo Moreno og kommer fra Malaga. Med ét ved Katinka, hvor fødselsdagsrejsen skal gå hen. Hun vil finde deres far. Men børnene beslutter, at det skal være en hemmelighed, hvorfor turen går til Malaga. Hvis de nu ikke finder Manolo, er der jo ingen grund til at gøre Nelly ked af det.
    Snart lander hele familien i Malaga, og så går den hemmelige jagt på Manolo over stok og sten. Børnene fra Sølvgade viser endnu engang hvor modige, finurlige, sjove og kærlige, de er. Og de får endnu en gang bevist, at det hele nok skal gå, bare de er sammen, alle sammen …
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagв прошлом месяце
    Følg Anne Louise Hassings vej gennem hedeture, midtlivskriser og skiftende livsstilsretninger — og bliv inspireret af de indsigter, hun har fået undervejs, i denne befriende ærlige, personlige og humoristiske bog.
    Skuespiller Anne Louise Hassing har hele sit liv været søgende, når det gælder krop og sundhed. Hun har prøvet et hav af kure, kostretninger, udrensninger og meget mere, og derfor troede hun, at hun var godt rustet til at håndtere overgangsalderen, da den meldte sin ankomst med en kæmpe hedetur, mens hun var på optagelse til ”Badehotellet”.
    Men hun blev overrasket, for alt det, der plejede at virke for hende, var pludselig ikke nok. Hun blev væltet omkuld og kunne næsten ikke genkende sig selv, når humøret røg op og ned, kroppen bulede ud, og søvnen gik fløjten på trods af de dybfrosne berberiænder, hun tog med i seng for at dæmpe svedeturene.
    Anne Louise kunne mærke, at hun måtte finde helt andre veje for at kunne være i alt det nye, der skete med hende, og her kom det hende til gode, at hun er så nysgerrig på sundhed, mental udvikling og spiritualitet.
    I denne bog deler hun med stor humor ud af alle sine erfaringer, så andre måske ikke behøver at gå helt så meget igennem for at finde sig selv i en ny og mere indsigtsfuldbalanceret version midt i livet.
    Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagв прошлом месяце
    I bogen Følelser — din oversete superkraft trækker klinisk psykolog, Ph.d. og forsker Susan Hart følelserne ud af skyggen og giver dem en hædersplads i kampen mod den alt for udbredte mistrivsel blandt både børn og voksne.
    Samfundets krav om perfektion og præstation beskyldes ofte for at være årsag til vores stigende mistrivsel. Derfor forsøger vi at neddrosle kravene til hinanden og omforme rammerne. Men hvad nu hvis vi overser noget i vores kamp mod stress og angst, der er endnu vigtigere, nemlig vores følelser?
    Evolutionen har givet mennesket en medfødt gave, som ingen andre dyr på planeten har. Udover at tænke og bruge kroppen har vi evnen til at udvikle vores følelser og knytte os til hinanden.
    Desværre er der i vores samfund mere prestige i at være klog og stærk end følsom. Men hvis vi ikke lærer at håndtere vores egne og andres følelser, kan vi ikke møde hinanden med empati og medfølelse. Og hvis vi ikke føler os mødt, hørt og anerkendt, bliver vi urolige, vrede, triste eller psykisk ustabile. Det fører til dårlig trivsel.
    Susan Hart guider læseren til at vende denne udvikling og til aktivt at fremme egen trivsel ved at lære at forstå og håndtere sine følelser.
  • недоступно
  • Politikens forlagдобавил книгу на полкуJP/Politikens Forlagв прошлом месяце
    Den dramatiske skæbnefortælling om en af Danmarks ledende kommunister, Richard Jensen, der op gennem 1930’erne levede et dobbeltliv som Kominterns og Moskvas mand i Danmark.
    Flere landes efterretningstjenester overvågede Richard Jensen og opbyggede hemmelige arkiver om hans aktiviteter. Mangeårig journalist og forfatter Lars Halskov har gennem en dybdeborende research fået adgang til fortrolige dokumenter, der afslører den sande historie om ham.
    Richard Jensen, der blev født i 1894, var med i ledelsen af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), formand for Søfyrbødernes Forbund og senere medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
    Men Richard Jensen levede et dobbeltliv. Han arbejdede i al hemmelighed også for Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier, der var styret af Sovjetunionen. Han smuglede våben og penge til revolutionære aktiviteter og producerede falske pas til partikammerater og flygtninge.
    Under besættelsen blev Richard Jensen efter en magtkamp smidt ud af DKP, men han fortsatte sit illegale arbejde og havde tæt kontakt til den kriminelle underverden.
    Grænserne var ofte flydende, og den ene tjeneste var den anden værd.
    Manden med de mange ansigter er en dramatisk skæbnefortælling om en mand, der blev født i ekstrem fattigdom, kom på opdragelsesanstalt og oplevede to verdenskrige, totalitære regimer, revolutioner og en kold krig. Det er en historie om en usædvanlig og kontroversiel skikkelse i 1900-tallets danmarkshistorie og den røde skyggeverden, som han færdedes i.
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз