Sund og i balance

gyldendal
8Книг2Подписчика
Med den her boghylde kan du få inspiration til en masse lækre opskrifter for både store og små, kickstarte dit sunde familieliv og få indsigt i ældgamle øvelser, der styrker dit helbred og giver dig mere overskud i hverdagen.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSund og i balance5 лет назад
    Mere grønt i hverdagen - helt enkelt
    Spis sundt - spis grønt

    Vil du gerne spise mere grønt – men hænger du fast i de samme retter og råvarer? Så står du med den rigtige bog i hånden.

    I MIT GRØNNE KØKKEN serverer Ditte Ingemann 80 fantastiske retter med ekstra grønt, der kan spises alene - men også bruges som tilbehør til kød, fisk og fjerkræ. Der er altså ikke tale om en klassisk vegetarkogebog, men en kogebog, der har det grønne som omdrejningspunkt i stedet for kødet. Glæd dig til nye, spændende salater, farverige supper, grønne hovedretter og lækkert tilbehør, men også til et kapitel om morgenmad og inspiration til, hvordan du får ekstra grønt ind i dagens måltider.

    I MIT GRØNNE KØKKEN FÅR DU:

    80 hverdagsopskrifter med ekstra grønt
    Grønne hovedretter og lækre bud på tilbehør og garniture
    Enkle opskrifter med få råvarer - og masser af smag
    Inspiration til at spise mere grønt hver dag
    Sæsonguide over det bedste grønt lige nu
    En oversigt over hvilke retter, der passer til hhv. kød, fisk og fjerkræ
    ... Kort sagt en enkel og brugbar kogebog til alle, der har lyst til at gå på opdagelse i det grønne univers – både kødspisere, vegetarer og dig, der bare er på udkig efter ny inspiration til grønne retter.

    DITTE INGEMANN er bachelor i ernæring og sundhed og står bag en af Danmarks mest populære madblogs, The food Club. Hun er fast madskribent i Politiken, hyppig gæst i Go’ morgen Danmark og forfatter til ”Sukkerfri børnefest”, ”Low Carb”, ”Sunde søde sager” og ”Salater”.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSund og i balance5 лет назад
    Genstart kroppen på 7 dage
    Døjer du med høfeber, eksem, astma eller fødevareallergi?

    Du kan gøre noget ved det!

    ”Fri for allergi” er fuld af naturlige, genopbyggende midler, der virker mod allergi.

    Genopbyg tarm, binyrer og immunforsvar med:

    Allergikur på 7 dage
    Allergidæmpende mad
    Potente planter
    Naturligt antihistamin
    Kosttilskud
    Akupressur
    Bogens allergikur afgifter og genstarter på 7 dage din krops naturlige forsvar til ny, elastisk styrke. Dine tarme får ro fra histamin, allergener og slimhindeirriterende stoffer.

    Stress, fastfood og fremmedstoffer svækker tarm, binyrer og immunforsvar og kan give allergi. Ved allergi producerer kroppen ikke serotonin og kortisol nok. De akutte tegn er kløe, løbenæse og mavesmerter. Efterhånden bliver du træt og mat og kan få problemer med vægten.

    Med kuren og bogens mange andre forslag dæmper du inflammationen og styrker dit immunforsvar effektivt.

    Produktionen af vigtige hormoner vokser, og tarmslimhinden heler. Din allergi bliver mindre eller forsvinder helt, så du slipper for snue, mavekneb og træthed og genvinder din energi og velvære.

    Bogen indeholder også 40 immunopbyggende retter, juicer, teer og shots, der styrker immunforsvaret.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSund og i balance5 лет назад
    ”Mad, mening og magiske øjeblikke” afslører nogle af hemmelighederne bag et langt og sundt liv. Du præsenteres for nye vinkler og veje, hvor individualitet, livsglæde, mening og naturligt velvære bringes i fokus. Herved får du mulighed for at navigere sundere i livet og samtidig ha’ det rigtig godt.

    Omdrejningspunktet er god mad, gode venskaber, aktivitet og søvn, der alle er afgørende brikker i bestræbelserne på at opnå en god livskvalitet og livslængde. Kvaliteten af det liv vi lever, afgøres dog også af vores evne til at tage ansvar og finde mening.

    Derfor introducerer bogen dig for taburetteknikken, en enkel visualiseringsmodel, der kan hjælpe dig til indre balance, styrke og sundhed. Forestil dig, at din sundhed hviler på tre ben, ligesom en taburet. Hvert ben er udtryk for det, der har betydning for din indre sundhed og balance. Det kan blandt andet være dine tanker, dine valg af mad samt kvaliteten af din nattesøvn. Ved at finde din personlige og individuelle balance, vil du lettere kunne opnå indre stabilitet og styrke.

    Læs bogen og få lyst til at gøre noget godt for dig selv og dem, du holder af. Du vil, udover solid og velunderbygget viden om søvn, aktivitet og gode tanker, også finde et væld af enkle og sunde opskrifter, der forhåbentlig vil inspirere dig til masser af skøn og velsmagende mad og til at skabe magiske øjeblikke, også i hverdagene. Bogen byder på en række enkle og effektive tiltag, der kan hjælpe dig og dine til at holde balancen og nyde livet i glæde og sundhed.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSund og i balance5 лет назад
    Sandheden om sukker stiller skarpt på dit blodsukker og dine mange veje til at stabilisere det, så du får et af de bedste medicinskabe til behandling af overvægt, træthed, allergier, type 2-diabetes, humørsvingninger og autoimmune sygdomme. Din sundhed handler ikke om, hvor meget sukker du spiser. Den handler om, hvor meget sukker du har i blodet!
    gyldendalдобавил книгу на полкуSund og i balance5 лет назад
    få mere livsenergi, forebyg sygdom og optimer dit helbred
    For første gang er der en dansk bog, der klart forklarer, hvordan du kan bruge verdens ældste helbredende system, ayurveda, og dets principper til at synkronisere dig med naturen og opnå balance i en moderne verden.

    Bogen guider dig gennem døgnets energi og foreslår gode vaner, fra du slår øjnene op til du går i seng. Du lærer blandt andet, hvordan du kan spise efter din natur, bruge åndedræt og meditation til en mere effektiv pause end en lur, og hvordan aromaterapi kan få din hjerne og dit sind til at slappe af efter en stressende dag.

    Du får også en test i bogen, så du kan finde ud af, hvilken ayurvedisk type du mest er: vata, pitta eller kapha, og hvordan du kan tilpasse hver vane til lige netop din type. Derudover får du en række opskrifter, der passer til din ayurvediske type, og øvelser, der støtter dig i at integrere vanerne allerede i dag, så du kan bruge din egen naturs kræfter til at optimere dit helbred, forebygge sygdom og få mere livsenergi.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSund og i balance5 лет назад
    Tænk anderledes og aktiver dine helbredende gener
    Balance i stofskiftet beskriver de særlige personlighedstræk, som er i spil ved stofskifteproblemer, og forklarer, hvordan de skaber en kronisk indre stress, som ødelægger stofskiftet.

    Epigenetikken viser nemlig, at vores gener i høj grad aktiveres og reguleres som følge af det miljø, vi skaber i vores celler. Og vores personlighed i form af vores tanker og følelser spiller en stor rolle for dette miljø. Kort sagt, vi er vores egen genteknolog og kan påvirke vores genetiske udtryk, som bestemmer, om vi bliver syge eller raske.

    Når du ændrer de negative tanker og følelser, som stresser dig, og erstatter dem med støttende tanker og overbevisninger, så begynder du at aktivere dine sundhedsfremmende gener. I bogen får du viden og værktøjer, som hjælper dig til at droppe en ødelæggende stofskiftepersonlighed og erstatte den med en ny og selvhelbredende personlighed.

    Endelig kan du forstå årsagen til de symptomer, der giver dig for højt eller for lavt stofskifte, og pludselig kan du gøre noget ved det, så hverdagen igen bliver overkommelig.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSund og i balance5 лет назад
    Giv dine børn den bedste start på dagen og på livet gennem en glæde til sund mad og bevægelse.

    Tag på en rejse gennem Fridas univers, og få inspiration til, hvordan du i en travl hverdag kan skabe mere nærvær og tilstedeværelse gennem leg, træning og samvær. Og ikke mindst, hvordan familien kan blive sund, imens I har det sjovt sammen.

    I bogen vil du få inspiration til aktiviteter, som I kan lave sammen, og der vil være forskellige ideer til øvelser, I kan udføre derhjemme, på legepladsen, på stranden, i sneen, i skoven, på trampolinen og mange andre steder.

    I hvert kapitel er der også lækre opskrifter på sund mad, som er børnevenlige og nemme at lave sammen med børnene. Opskrifterne følger årstiderne og ved at børnene er med til at lave maden, vil der opstå en naturlig interesse for sund mad hos dem.

    Så kickstart dit sunde familieliv og få inspiration og konkrete råd til at få sund kost og træning ind i hverdagen sammen med din familie.
    gyldendalдобавил книгу на полкуSund og i balance5 лет назад
    Indbydende bog fuld af fif til at få de små poder til at være mere madmodige og blive dus med grøntsagerne.

    Hvordan får børn og voksne lyst til at spise flere grøntsager? Hvordan finder du overskuddet til at tilberede lækker mad med masser af grøntsager? Hvad gør du, hvis dine børn er kræsne? Hvordan får du børnene med i køkkenet – bare engang imellem? Dette og meget mere får du svar på i bogen.

    Vi spiser færre måltider sammen som familie, fordi vi får mere og mere travlt. Det går ud over både sundheden og sammenholdet. Men hvis vi spiser sammen med familie og venner, tænker vi mere over, hvor meget og hvad vi spiser – vi spiser simpelthen sundere – og de fælles måltider styrker relationerne og nærværet i familien. Og så er hverdagens familiemåltider med til at begrænse børns kræsenhed.

    Det kan jeg ikke li´ – endnu er helt fri for fanatisme og fravalg og giver dig også 40 opskrifter, som passer til den moderne familie. Lette opskrifter med masser af grøntsager, som børn kan være med til at tilberede og lide med tiden. Her er klassiske børneretter, gjort sundere, men også lidt mere udfordrende retter, som er nødvendige for at udvikle børns smagsløg. Alt sammen hyggelige og lækre hverdagsmåltider, som du kan samle din familie omkring.
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз