"Der er sikkert dem, der vil mene, at det er en fornærmelse mod litteraturen at kalde Fjodor Dostojevskijs fantastiske roman »Forbrydelse og straf« for en kriminalroman. Det kunne være de få åndssnobbede litterater, der ikke mener kriminalromaner kan være litteratur eller de, der mener, at kun designerkrimier, er sande krimier, der kan tænkes at afvise, at jeg kalder Dostojevskij en stor forfatter af bl.a. kriminalromaner. På mange planer er Dostojevskijs mesterværk også mogså en stor kriminalroman, der kredser om skyld og straf, samvittighed og mangel på samme. Som alle gode kriminalromaner rummer den langt mere end blot mordet og dets følger, selv om det er kernen i romanens gådefulde univers.
For Dostojevskij bruger mordet som afsæt til at beskrive en martret sjæl og en by Skt. Petersborg , der næsten selv fremstår som en levende organisme, der er ved at bukke under for de moderne tiders pres. Som et spejl på menneskesindets ustyrlige krinkelkroge lever Skt. Petersborg sit eget desperate liv i romanen. Det er en stor, lang russisk bog, så kan det regne lige så meget det vil uden for, hvis er fanget i et sommerhus i dårligt vejr."