Diana Jonsson har ikke lyst til at forlade Tanzania for at tilbringe november og december i det mørke Sverige. Hun har ikke lyst til at blive konfronteret med følelsen af ikke at høre til, og hun har bestemt ikke lyst til at fejre svensk jul med alle de forventninger, det indebærer. Men hun formår ikke at sige nej, da hendes mor for tredje år i træk spørger. Diana håber i det mindste på en ukompliceret og enkel jul, men fra tid til anden får man meget mere, end man har bedt om.
En uønsket julegave er en juleroman fyldt med humor, varme, komplicerede familierelationer og kærlighed i et stresset sygehusmiljø.