Ugens bog

En række fabulerende barndomsindtryk fra begyndelsen af århundredet med en polsk provinsby i opløsning som baggrund. Kanelbutikkerne bruges barnets forestillingsverden til afspejling af et fantastisk lillesamfund, et jødisk købstadsmiljø. Det danner baggrund for sælsomme tildragelser, hvoraf et stort antal knyttes til faderens person, bogens hovedskikkelse, som i sin forrykthed efterhånden antager overmenneskelige dimensioner.

En enestående og mangetydig fortælling om sønner, om kærlighed til forældre og om tvivlen på den.

En professor i historie er på vej op gennem Himmerland. Han skal hjem til sin far på plejehjemmet, for han har fået at vide, at faderen ikke har længe igen.

Men den gamles hjerte slår og slår.

Som barn var Jonathan Franzen bange for edderkopper, skolefester, pissoirer, musiklærere, boomeranger, populære piger — og sine forældre. Han havde ikke noget imod nørder, bortset fra at han var panisk ræd for at blive regnet for en af dem. I puberteten begyndte at han sige “shit” hele tiden og forsøgte at skjule, hvor optaget han var af at lave komplicerede udregninger på sin Texas-lommeregner.

En kvinde flytter ind hos en præst og sætter ild til hans møbler. En landmand vågner halvnøgen og indser, at pengene er væk. En kvinde rejser ud for at skrive, men bliver konfronteret af en ubuden gæst. En præst kæmper med mindet om en kærlighedsaffære, og en skovridder rejser til en kystby for at finde sig en kone.

JEG GIVER ALT VÆK er en spøgelseshistorie om besættelse, mødre og døtre og de porøse grænser mellem had og kærlighed, begær og vanvid.

I et stort hus går en ung kvinde rundt, svimmel af kærlighed og skæv i kroppen af søvnløshed. Hun er flyttet sammen med en mand, der er meget ældre end hende, og nu skal hun finde sig selv i klichéen om den unge kvinde, der har ødelagt en familie. Overalt i huset finder hun spor af det liv, der lige har været her: billeder, et stykke sæbe, en enkelt sort silkekjole — er tingene efterladt som et tegn til hende?

Den 36-årige Barbara lever sammen med en ældre fotograf, der har gjort det til en livsform altid at være på vej ud i verden.

På hver deres måde har Marcus og adoptivbarnet Barbara vendt ryggen til fortiden og indrettet sig med altings flygtighed. For dem er ’hjem’ mere en følelse end et sted, men en dag bliver hun brat og mod sin vilje indhentet af aldersforskellen mellem dem.

Gentagelsen er en rå og voldsom skildring af et ungt liv. En voksen kvinde ser tilbage på sig selv som 16-årig og undersøger en central begivenhed fra sin opvækst.

Gentagelsen handler om at kysse for første gang, om at have sex for første gang — om at drikke og føle sig fuld til en fest med nogle drenge i et rækkehus. At løbe for at forberede sig til et maraton, at mærke en enorm sult og tørst.

Og hele tiden våger mor over pigen som en høg. Far bliver i baggrunden. Fars afstand er til at tage og føle på, mors kontrol er uhørt. Der findes hemmeligheder i familiens hus.

Norrland, slutningen af det 19. århundrede: Unni, Armod og den lille Roar flygter fra Norge for at finde et nyt hjem. I Hälsingland slår de sig ned på et øde husmandssted i skoven, mellem menneskeland og vildmark. I deres nye hjem, ved de blå bjerge og mørke skove, bøjer den lille familie sig under naturens og skovbondens brutale luner.

«Jeg fløjter i den mørke vind» er et dybt gribende og bevægende portræt af en kvinde, som var en bifigur i Skarangers forrige roman “Emily forever”.

I «Rådhusklatreren» fortæller den unge William Lundstrøm sin families historie gennem fire generationer. Den begynder med hans oldemors død af den spanske syge i 1918 og fortsætter op til 1986, hvor William er 16 år gammel. Beretningen er et spektakulært fletværk, som både rummer stikkeri under besættelsen, utroskab, voldtægt, løgne og fortielser — men også et usædvanligt vovemod.
De personlige skæbner væves sammen med periodens store begivenheder og personer, fra månelandingen til Maradona, og tilsammen skaber de et fabulerende og storslået værk om en families liv i det 20. århundrede.

Under et ophold i New York for at skrive en bog om Hillary Clinton oplever Morten Sabroe, hvordan han med hende som spejl trækkes ind i den dramatiske historie om den vinternat for mange år siden, hvor han hjalp sin døende mor hinsides.

Langsomt optrevler Morten Sabroe den årelange og ødelæggende kamp mellem ham og moren, en stærk og viljefast kvinde forud for sin tid.

Det er både barsk, hudløs og også meget morsom læsning, når Sabroe gør op med en kvindetype, han har brugt en stor del af sit liv på at gøre op med.

Du som er i himlen er en gribende beretning om, hvordan vi på en gang kan hade og elske, rase og tilgive, og hvordan vi først med pistolen for tindingen, forstår vigtigheden af at få sagt, hvad vi virkelig føler, inden det er for sent.

Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse.
Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.

Kun få kan skrive sådanne eksistentielle erfaringer så stærkt, og humoristisk, som Monica Isakstuen. Raseri er en roman, der virkelig brænder — og som brænder sig fast.

Tre moderne eventyr, der alle reflekterer over fortællingens natur. Titelnovellen handler om en kvindelig narratolog, der samler på eventyr. På en forelæsningsrejse i Tyrkiet forærer en ven hende en flaske af noget meget specielt glas, kendt som «nattergalens øje». Hun tager flasken med hjem på hotelværelset og snart efter befinder der sig en kæmpestor, charmerende, sandeltræsduftende tyrkisk djinn hos hende. De fortæller hinanden historier: han om adskillige årtusinder med erotisk tant og fjas, hun om sociale forskelle i nutidens England.

RENSELSE er en slægtsfortælling om to kvinder, en ung og en gammel, som begge bærer på frygtelige hemmeligheder. Aliide Truu er en gammel estisk kvinde, som lever ensomt på landet. Hun opsøges af Zara, en ung russisk kvinde, der har været offer for trafficking, og som nu er på flugt fra sin alfons. Langsomt afdækkes forbindelsen mellem de to kvinder og en grusom historie fra Sovjettiden.

Amerikanske Direck rejser til Europa for at opleve den gamle verden og se, hvordan den adskiller sig fra den nye, hvor han er vokset op. Første stop er England, hvor han møder hr. Britling, der er så engelsk, som man kan være. Det, der starter som en interessant og hyggelig rejse, bliver imidlertid langt mere begivenhedsrig, end den muntre amerikaner havde drømt om. Mens han er i England, bryder første verdenskrig ud, og det gamle Europa, som han længtes efter at se, smuldrer mellem fingrene på de stridende stormagter.
”Hr. Britling og verdenskrigen” udkom første gang i 1916, hvor ingen anede, hvor længe krigen ville rase, og hvordan verden ville se ud, når den var færdig.

Lone Hørslev går i sin nye roman tæt på den hvidvinspimpende, småsnaldrede og selvmedlidende 47— årige forfatter Anna. En gribende historie om en kvindes længsel efter en sammenhængende fortælling og hendes flugt fra sin egen kvælende ensomhed, fortalt med vanlig hørslevsk humor og poetisk bid.

Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.

Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick — søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig — har forladt hende.

En varm sommerdag i 1992 ankommer den bosniske Miki og hans forældre til en kroatisk flygtningelejr; et tidligere feriecenter i forfald. Miki har voldsomme oplevelser med sig i bagagen, og der er ting, han ikke taler om. Hans helt, storebroren Neno, er i serbisk fangelejr. Men trods omstændighederne, farens forstenede radiolytning og morens sorg på familiens fjorten kvadratmeter, ønsker Miki at tilpasse sig den nye virkelighed. Mens konflikten rykker tættere på, scorer Miki og hans nye venner piger, hører musik og holder bålfester på stranden.

Så bryder krigen mellem kroater og bosniere ud, og forholdet mellem lejrens beboere ændres radikalt. Mikis venner flygter til Sverige. Landet, der har noget så eksotisk som musikbiblioteker, kiler sig ind i hans drømme, men forældrene insisterer på at vende tilbage til det gamle liv i Bosnien.

Botanikeren Erik Reimer, der er i begyndelsen af 40’erne, er kørt fast i sit liv. Hans ægteskab er ikke, hvad det har været, og han har svært ved at komme ud af sengen på søndage, når han ingenting skal. Men en aften i teateret sidder han bag en kvinde med meget smukke hænder og et uharmonisk ansigt — og pludselig kan han ikke tænke på andet. Hvem er hun? Og vil han mon få hende at se igen?
Axel Thomsens ”Det skjulte ansigt” udkom første gang i 1923.