»Til trøst« tager sit udgangspunkt i et brev, Søren Kierkegaard skrev mellem jul og nytår 1847 til sin brors kone, Henriette Kierkegaard, som havde pådraget sig en håbløs sygdom, der bandt hende til sengen resten af livet. Johannes Møllehave læser dette brev og lukker det op ved hjælp af Kierkegaards opbyggelige taler og særligt «Kjærlighedens Gjerninger», som han netop havde udsendt, da han skrev brevet.
Samtidig med at bogen er en læsning af dette brev, rummer den også en nutidig sjælesørgers erfaringer og overvejelser. «Til trøst» er et forsøg på at bringe trøst og opmuntring i vore dage.