Jonathan Franzen

Essayisten er, skriver Jonathan Franzen, som ”en brandmand, hvis arbejde det er at løbe direkte ind i skammens flammer, mens alle andre flygter fra dem.” De sidste 25 år har Franzen ved siden af sit succesrige skønlitterære forfatterskab levet et andet liv som risikovillig essayist. I sin nye essaysamling giver han blandt andet et bud på, hvordan vi tackler en uundgåelig klimakrise. For krisen er uafvendelig, ifølge Franzen. Men i stedet for at stirre os blinde og magtesløse på klimaapokalypsens komme skal vi koncentrere os om de mange mindre ting, som det faktisk er muligt at gøre noget ved.

Historien om den unge kvinde, Purity Tyler, der leder efter sin far, som hun aldrig har mødt. Rejsen bringer hende i kontakt med en karismatisk hacker og whistleblower, og samtidig skal det vise sig, at hendes eget familiemysterie sender tråde fra nutidens USA til Sydamerika og Østtyskland før Berlinmurens fald.

»Brudzone« er en roman om kærlighed og jordskælv. Men det er først og fremmest en roman om familien, som udspringet for de største seismologiske rystelser. Franzen dissekerer i sin store fortælling det moderne familieliv, der på godt og ondt udgør de fleste menneskers største brudzone.

Patty og Walter Berglund var St. Pauls pionerer, de var først med alt det nye — økologi, social sensitivitet og inddragende børneopdragelse. Patty var den ideelle nabo, typen der kunne fortælle dig, hvor du kunne aflevere din batterier til genbrug, eller hvordan du fik de lokale myndigheder til at engagere sig i kvarteret. Hun var den misundelsesværdigt perfekte mor og Walters drømmehustru. Sammen med Walter — økojurist, pendlercyklist, 100 procent familiemand — gjorde hun sit til at gøre verden til et bedre sted.

Forfatterens personlige beretning om en opvækst i Midtvesten og et voksenliv i New York er præget af samme dybdeborende humor og empati, som man finder i hans romaner, og resultatet er en begavet, elementært underholdende beretning om kunstneren som ungt menneske: den unge Franzens genvordigheder.

Jonathan Franzen giver her ni bud på kunsten at være alene. Emnerne spænder vidt, men centrale temaer fra Korrektioner genkendes her: bl.a. det personlige livs erodering og det stigende problem med at fastholde retten til at være alene i en støjende og distraherende massekultur, der kategoriserer singler som tabere.

Efter næsten halvtreds år som husmor har Enid Lambert lyst til at slå sig lidt løs. Desværre har hendes mand, Alfred, fået parkinsons, og hendes voksne børn — Gary, Chip og Denise — lever ikke helt op til forventningerne, men Enid ønsker sig brændende noget at se frem til, og da et efterårskrydstogt med Alfred skuffer fælt, sætter hun alt ind på at samle hele familien til en sidste jul i St. Jude.